Martin Laustsen fra nystiftede KCS Skadedyrsservice hjælper dig af med myrer, mus, insekter og meget mere.

Martin Laustsen bor sammen med hustruen Heidi på en landejendom på Rodstrupvej - centralt mellem Nibe, Aars, Støvring og Aalborg - og dette er udgangspunktet for det naturlige geografiske område han primært vil sevicere med de ydelser han tilbyder i det nystiftede firma »KCS Skadedyrsservice.«

Oprindeligt er Martin uddannet landmand med grønt diplom på Nordjyllands Landbrugsskole, og han driver sammen med familien et mindre markbrug og har tidligere drevet landbrug med køer såvel som slagtesvin. 

Hans karriere i skadedyrsbranchen startede i 2009, og nu har han altså valgt at starte sit eget firma.

Med mere end 10 års erfaring indenfor branchen, har Martin Laustsen som autoriseret skadedyrstekniker en bred viden inden for skadedyrssikring og -bekæmpelse. Hans varemærke vil være at yde kvalitetsbevidst skadedyrsservice med konkurrencedygtige priser i hele nærområdet.

Alle skadedyr bekæmpes, og ingen opgave er for lille, siger Martin Laustsen.

Både private og erhverv - store og små opgaver
KCS Skadedyrsservice yder service og bekæmpelse af skadedyr til private hjem, sommerhuse, boligforeninger, industri og landbrug. - Alle skadedyr bekæmpes, og ingen opgave er for lille, siger Martin Laustsen. Der tilbydes ydermere sikringsaftaler til industri og landbrug for bekæmpelse og forebyggelse af mus og rotter.

Hos KCS Skadedyrsservice anvendes der udelukkende bekæmpelsemidler, som er godkendt af Miljø- og Fødevarestyrelsen, og skadedyrsbekæmpelsen foregår altid med omtanke for miljøet.