- Onsdag, 14. juli 2021
Udvendigt som indvendigt har Tinghuset på Torvet i Nibe fået den store »make-over«, og det benyttede såvel Jan Dalsgaard, formand for Nibe Museum, som Gitte Friis Therkildsen, formand for Kulturelt Samråd i Nibe, mandagens åbning af sommerudstillingerne til at takke Aalborg Kommune for – »nu kan vi være bygningen og vore lokale bekendt igen«, lød det fra dem begge.
For Nibe Museums vedkommende gjaldt det åbningen af udstillinger om Sildemarkedet i Nibe, om »bygninger og miljøer før og nu« samt effekter fra Thorvald Odgaard, som han har benyttet i bl.a. sammenhæng med Sildemarkedet.
Jan Dalsgaard takkede de frivillige omkring udstillingernes tilvejekomst, trods byggeri en stor del at tiden.
Kulturelt Samråd åbnede i »Galleri Tinghuset« en udstilling med værker af Anette Wagner, Frejlev, der udstiller figurative malerier, og Mette Rix, der udstiller håndkolorerede linoleumstryk.
Ca. 25 deltog i den fælles fernisering, og der blev udtrykt både beundring af de udstillede effekter og billeder – og »ih, altså, kan du huske«, når billeder fra de gamle sildemarkedsgader blev betragtet og minders stod kø for at blive fortale eller genfortalt!








