Hvert år i juli skiftes ledelsen i Nibe Rotary Klub, og således også i år.

Da klubbens hidtidige præsident, Annette Ross Jakobsen tiltrådte tilbage i juli 2022 erklærede hun, at hendes år skulle være præget af GENSTART efter nogle sløje pandemiprægede år.
Klubben har i årets løb summet af spændende møder, såvel hjemme i klublokalet med interessante foredragsholdere og såvel ude på en lang række innovative og spændende virksomheder i nærområdet.

Klubbens nye præsident, Jesper Klitgaard Friis fik overrakt kæden sammen med præsidentnålen og nogle velmente råd fra den afgående præsident.

Jespers overordnede målsætning for det næste år, er »Vækst og mangfoldighed for fremtidens Rotary«, og underteksterne er bl.a. medlemsudvikling, fællesskab, sparring, erfarings- og vidensdeling, og så skal klubben fortsætte med at være et godt og muntert pusterum fra en travl hverdag.

Der er igen fuld fart på udvekslingsprogrammet hvor klubben sender unge et år til udlandet, og i august, rejser Marie til Chile og Kamilla til USA.

Klubbens nye præsident, Jesper Klitgaard Friis.