Stafet for Livet Nibe er startet, og det skete lørdag middag med oplæg, opvarmning, borgmestertale og en fighterrunde, hvor de gule »fightere«, der repræsenterer enten egen historier eller nære relationers historie, gik den første runde.

Og med flere end 1200 tilmeldte, er Nibe nu den næststørste stafet efter Haderslev. Alle +1200 går eller løber i det næste døgn til fordel for Kræftens Bekæmpelse og for det lokale sammenhold, som Nibe er kendt for.

Og netop sammenholdet; det noterede borgmester Lasse Frimann Jensen sig i sin tale forud for starten. Lasse Frimand Jensen fastslog, at Nibe viser et utroligt flot sammenhold - det ser vi ved Nibe Festival, og vi ser det her ved Stafet for Livet - flot flot, lød det fra borgmesteren, inden stafetten blev skudt igang af Nibe Marineforening og stafettens Fightere gik første runde. 

Borgmester Lasse Frimand Jensen gav fighterne en »high-five«, da de efter første runde var tilbage i anlægget.