HÅNDBOLD – 3. division, damer

Frederikshavn – Nibe HK: 21-24 (13-12)

Målscorer mod Frederikshavn: Julie Jensen 9, Julie Stoltz 4, Serine Nord 3, Marie Dalum, Anne Baand, Sara Nord og Anne Jensen hver 2 mål.

Torsdag aften drog Nibe  HK’s 3 division damer til Frederikshavn for at spille topopgør, en kamp hvor det kun var en sejr der talte for at holde Nibenitterne til i toppen.

Det var tydeligt, at begge hold var godt forberedte på hinanden, så det blev en intens og spændene kamp gennem alle 60 minutter.

Holdets træner Mogens Roed fortæller: – Vi kommer fint fra start og fører med 6-3 efter 10 minutter, men Frederikshavn får som 1. halvleg skrider frem, spist forspringet, så der efter 20 minutter står 9-9.

Vi har godt styr på dem i forsvaret, så da der er spillet 22 minutter fører vi 12-9, men som vi har for vane ,så lukker vi modstanderen ind i kampen igen og er ved pausen bagud 13-12.

Vi får en god snak i pausen og er enige om, at starten på 2 halvleg er vigtig, da det var Frederikshavn som nok gik til pause med en god følelse, da de sluttede godt af inden pausen. Vi følges ad de første 10 minutteraf 2. halvleg til en smal føring til Nibe på 17-16, og fra det 11. til 20. minut af 2. halvleg bliver der kun scoret 3 mål, så stillingen er 19-17 til os.

Kampen bliver mere og mere intens de sidste 10 minutter og hjemmeholdets tilskuere gør alt hvad de kan for at sætte os under pres. Samtidig med ,at Anne Baand får en meget tvivlsom 2 minutters udvisning og straffe til Frederikshavn, men Lærke Christensen tager straffekastet og vi får ro på,.
En kamp, hvor vi kæmper alt det vi har lært, og står imod det, vi synes var en del modgang de sidste minutter af kampen. Men endnu engang viser pigerne, at de mentalt er klar på det, og vi fører med 21-19 og ender med at vinde med 24-21 på et mål af Julie Stoltz 20 sekunder før tid.

– Virkelig en flot præstation af pigerne på en svær udebane, og en pragtkamp af Lærke i målet, som står med en redningsprocent på næsten 50. Vi holder Frederikshavn nede på 4 mål de sidste 19 minutter, et stærkt forsvar som giver vores målmænd gode betingelser, så en flot sejr, som giver os endnu mere selvtillid, slutter Nibe-træneren

Næste kamp er endnu en svær udekamp mod topholdet Aalborg HK, lørdag den 24. februar kl. 13.30.