
- Tirsdag, 18. februar 2025
Torsdag og fredag i skolernes vinterferieuge, vil sportshallen i Nibe summe af aktivitet. Nibe Håndboldklub laver her et gigantisk hoppe-land for børn i alle aldre.
Hoppe- og legelandet i Nibe-hallen er efterhånden en tradition, og har hidtil været gennemført som en stor publikumssucces med masser af glade børn, der får brugt en stor mængde energi, mens forældre og bedsteforældre kan hygge sig og slappe af imens.
Nibe Håndboldklub er den lokale arrangør, som står som ansvarlig for aktiviteten - i samarbejde med HopHans.
Det store hoppe- og legeland vil som vanligt bestå af flere hoppeborge, rutsjebaner, en næsten 20 meter lang junglebane og der vil være mulighed for at prøve kræfter med både pyramide, sumobrydning og kæmpeboksehandsker og der er mini legeland for de yngste børn.
For de voksne vil der være mulighed for at sidde rundt omkring i hallen, eller man kan sidde og have et godt overblik over alle aktiviteterne fra cafeteriet.
- Vi har valgt, at folk skal have en god oplevelse og ikke føle de bare skal punge ud, og derfor bliver der igen i år fri entré for de voksne, fortæller lyder det fra arrangøren: Nibe Håndboldklub.