- Onsdag, 20. maj 2026
Den nedsatte styregruppe, som siden sidste år – sammen med en lang række foreninger og institutioner – har arbejdet på at indsamle og bearbejde ideer til fejring af Nibes 300 års købstadsjubilæum i 2027, har udsendt en foreløbig status på arbejdet – men der er plads til flere ideer, lyder det fra Trine Fage Krogh, der er med i styregruppen.
Følgende indslag indgår i det foreløbige arbejde, hvoraf indbydelsen til Kongehuset om at lægge ”Royal Run” i Nibe er blandt de højest prioriterede. Fejringen er fastlagt til primært at ske i perioden 4. til 17. maj (fra dagen for Danmarks Befrielse til og med 2. pinsedag) – om end jubilæet også vil blive markeret på andre tider af året. Den egentlige jubilæumsdag er 19. december, dagen i 1727, hvor Købstadsprevilegiet blev udstedt.
Styregruppen for Nibe Købstadsjubilæum 2027 består af: Lene Frederiksen, Peter Møller Madsen, Anders Kristensen, Torben Froberg, Knud Tobiasen, Trine Fage Krogh.
– Havneudvalget (flere parter omkring havnen): Havne- og byfest fra den 5.–8. maj med stort tivoli, boder, mad/drikke i teltet, musik, dans, banko m.m
– Nibe Handelsforening: Deltager
– Foreningen Kunst og Kultur i Nibe Teaterforestilling i fangegården om kendte og ukendte i Tinghusets historie.
– Nibe-Vokslev Menighedsråd: Festgudstjeneste, 4. maj, morgenandagt, morgensang m.m.
– Nibe Håndboldklub: Frivillige kræfter samt aktivitet med mål/skudfart m.m.
– Nibe Skole: Temadag Det vilde Sildebom m.m.
– Stejlepladsen: Deltager
– Lions Club Guldgåsen: Deltager
– Lions Club Nibe: Deltager
– Nibe Boldklub: Deltager
– Bogudgivelse v/Jacob Søndergaard og Carsten Bach Nielsen: 300 år på 300 sider
– Kunst & forskønnelsesudvalg v/ Knud Tobiasen: Kunst i rundkørslen
– Nibe Kino: Film i det fri m.m.
– Nibe Museum: QR-koder med byens historie, udstillinger m.m.
– Ældre Sagen: Pinsebal i Skal
– Styregruppen: Arbejder fortsat på Royal Run mm.










