For andet år i træk har Nibe Festival Nibe Festival slået solgt samtlige partoutbilletter på rekordtid. Sidste år tog det under otte timer. I år tog det under én time.

55 minutter, så lang tid tog det
Så lang tid tog det at sælge samtlige partoutbilletter til Nibe Festival 2027.
Billetsalget åbnede onsdag kl. 10.00, og allerede kl. 10.55 kunne festivalen melde udsolgt af partoutbilletter.
Dermed gentager Nibe Festival sidste års bemærkelsesværdige billetsalg, hvor samtlige partoutbilletter ligeledes blev solgt på under otte timer. – også dengang uden et eneste offentliggjort navn.
Det er vildt og bemærkelsesværdigt, at det er gået SÅ hurtigt.
”Vi er helt rundt på gulvet hernede på Industrivej. Administrationen koger, og vi forstår det ikke rigtigt. Det er en KÆMPE tillid vores gæster viser os, og fortæller klart og tydeligt, at vores festival er meget meget populær og meget meget eftertragtet” – udtaler Peter Møller Madsen – talsperson for Nibe Festival. 

Hvorfor køber tusindvis billet uden at kende programmet?
Det spørgsmål bliver særligt interessant, når det sker for andet år i træk.
For Nibe Festival er det et tegn på, at musikprogrammet kun er én del af det, gæsterne køber billet til.
“Det er næsten svært at forstå. At tusindvis af mennesker igen vælger at købe billet til Nibe, før vi har offentliggjort ét eneste navn, er en enorm tillidserklæring, men også et synligt bevis på at Nibe er så meget andet. Musikken betyder selvfølgelig rigtig meget, men vi oplever også, at gæsterne kommer tilbage for hele Nibe-oplevelsen – Skalskoven, stemningen, traditionerne og alle de øjeblikke, der opstår omkring musikken,” siger Peter Møller Madsen, talsperson for Nibe Festival.
Festivalen beskriver selv Nibe som en oplevelse, hvor musikken, stemningen og Skalskovens helt unikke omgivelser hænger tæt sammen. 
“Mange af vores gæster har været med os i rigtig mange år. De ved selvfølgelig ikke præcis, hvilke koncerter de kommer til at opleve næste sommer, men de ved, hvad Nibe er for dem. At de har den tillid til os, forpligter helt enormt. Nu skal vi levere en festival, der er den tillid værd,” siger Peter Møller Madsen.

Musikprogrammet kommer senere
Arbejdet med musikprogrammet til Nibe Festival 2027 er allerede i fuld gang, og festivalen modtager i øjeblikket musikønsker fra publikum. De første artister offentliggøres i løbet af den kommende måneds tid. 

Nibe Festival 2027 finder sted fra 30. juni til 3. juli 2027.

Dagbilletterne til Nibe Festival sættes i salg d. 1. oktober kl. 10