A/S J. Petersens Beslagfabrik runder 150 år fredag:   

Man skal mere end 200 år tilbage i tiden for at finde begyndelsen til det smededynasti, der senere grundlagde virksomheden i Nibe.

I 1700-tallet etablerede klein- smedesvenden With sig i Aarhus. Han tog den unge klein-

smedesvend Heinrich Petersen fra Husum i Slesvig i sit brød, og Heinrich nøjedes ikke blot med at smede, han friede til husets datter og fik hendes ja – hermed var grunden til smededynastiet lagt.

Heinrich havde en broder, der var hattemager i sildebyen Nibe, og han opdagede hurtigt, at denne driftige by havde brug for en kleinsmed.

Han fik derfor sin nygifte broder til at flytte til byen.

Det nøjagtige tidspunkt for etableringen vides ikke, men hans svendebrev var udstedt i 1830, så der er sikkert ikke gået mange år herefter.

I 1843 blev Heinrichs søn Jacob Petersen født, og da han voksede op, fulgte han, som det dengang var skik og brug, i faderens fodspor og blev smededynastiets 3. led.

Som ung svend drog han ud for at lære nyt og se andre forhold.

Han brugte øjne og ører godt, og som 24-årig vendte han hjem til Nibe – sprængfyldt med ideer om, hvorledes smedien i Nibe skulle drives fremover.

Jacob Petersen var ladet med intiativ, og kun 2 år senere i 1869, løste han borgerskab som kleinsmed, og fra dette år regner »Beslagfabrikken« sin alder.

Jacob Petersen forstod fuldt ud at udnytte de erfaringer, han havde fået på sine rejser. Samtidig var der en efter datidens forhold meget aktiv byggevirksomhed, der gav store muligheder for forøget afsætning af hængsler, rigler, anverfere og andre bygningsbeslag, ikke blot i byen, men også i Aalborg og i andre bysamfund i landsdelen.

Den smedie, som faderen havde startet i Store Tranegade, blev hurtigt for lille, og han flyttede til Lille Tranegade, hvor han indrettede et nyt, større og mere tidssvarende værksted.

Der blev arbejdet hårdt i værkstedet, hvor dagen begyndte kl. 6 om morgenen og fortsatte til kl. 8 om aftenen, kun afbrudt af den traditionelle »middagslur«.

Støt og sikkert øgede Jacob Petersen værkstedets fremgang, og det begyndte efterhånden at antage karakter af fabrik.

Der blev investeret i flere og flere maskiner, der på det tidspunkt var pedaldrevne. Disse investeringer krævede mere plads, og omkring 1880 byggede Jacob Petersen større lokaler, og datidens moderne drivkraft – en dampmaskine – blev opstillet. Hermed var den industrialisering i gang, der skulle forvandle smedien til fabrik.

I 1870 blev sønnen Joachim Petersen født, og da han voksede op, valgte han også, traditionen tro, at blive smed.

Allerede på dette tidspunkt var man begyndt at indse værdien af videregående uddannelse, og efter endt læretid, tre år derhjemme og ét år i Aarhus, tog Joachim Petersen maskinisteksamen, hvorefter han tog ud at sejle.

Han gik i land i Amerika, hvor han arbejdede i 3 år, og blev her stillet overfor alle de nye fremskridt, man derovre havde nået i industriel henseende, fremskridt han bragte hjem til faderens virksomhed.

Joachim Petersen blev nu hjemme i nogle år, men udlængselen førte ham endnu en gang udenlands. Her arbejdede han som værkfører på en beslagfabrik i Norge, men i 1906 vendte han hjem igen.

Produktionen af beslag midt i 1900 tallet.

Første store udvidelse
I 1917 døde hans fader Jacob Petersen 74 år gammel, og Joachim Petersen begyndte straks at udvide virksomheden.

Den store bygning i Priorgade blev opført, og her blev der, foruden værksted, også indrettet pakkeri, lager og kontor.

Det blev en travl periode for fabrikant Joachim Petersen; han delte sin tid ligeligt med rejser ude i landet på kundebesøg, og hjemme varetog han fabrikkens ledelse.

Efter nogle vanskelige år midt i tyverne omdannes firmaet i 1927 til et aktieselskab med Joachim Petersen som direktør, og i trediverne blev salgskontoret i København oprettet.

Det blev atter bedre tider, og det krævede mere plads. Et stort værksted blev bygget i 1934, og der blev antaget en ingeniør til at varetage moderniseringen af arbejdsmetoder og udvikling af nye emner.

Læs hele artiklen i Nibe Avis' trykte udgave.

Den alt-ødelæggende brand i august 1989 satte gang i planerne om en samlet udflytning. Her er det resterne efter branden.