- Onsdag, 30. marts 2022
Arkitekt- og rådgiver virksomhed i Nibe modtog Nibe Erhvervsråds Initiativpris.
Nibe Erhvervsråd har indstiftet en initiativpris, som traditionen tro bliver uddelt på Nibe Erhvervsråds Generalforsamling. Det er i år 27. gang initiativ- prisen uddeles.Initiativprisens formål er, at påskønne og støtte de erhvervsrelaterede initiativer i området omkring Nibe, samt skabe opmærksomhed om samme i regionen.
Kriteriet for at modtage prisen er, at personen, virksomheden eller organisationen har ydet en initiativrig og dynamisk indsats i erhvervsmæssig henseende til gavn for beskæftigelsen og/eller Nibe områdets erhvervsudvikling.
Nibe Erhvervsråds Initiativpris går i år til en virksomhed, der startede for tre år siden som en ny iværksættervirksomhed.
Virksomheden startede i et lille lokale i Nibe, men hurtigt var der brug for flere medarbejdere, og den er nu flyttet i væsentlig større lokaler.
Virksomheden beskæftiger nu 7 medarbejdere, og forventer at være 10 medarbejdere i nær fremtid.
Drivkraften i virksomheden er, at det skal være sjovt, og det skal være positive opgaver.
Virksomheden løser både store og små opgaver – også selvom de små opgaver ofte kun løses for at levere god service.
Virksomhedens kreativitet og produkter sætter et markant aftryk i lokalområdet.
Virksomheden prioriterer samarbejdet med andre lokale virksomheder.
Nibe Erhvervsråds Initiativ- pris 2021 tildeles NO. 57 v/ Henrik Pedersen.














