NOK INFORMATION TIL BESLUTNINGSTAGERNE OM EN ENERGIPARK I NØRREKÆR ENGE UNDER FJORDENS VANDOVERFLADE?

Læserbrev af Allan Grutt Hansen, Markedsforsker og erhvervsøkonomisk censor, PhD.

Lokalpolitikere er oftest ikke klædt ordentlig på til at tage vigtige beslutninger, som de bagefter klandres for, hvis det viser sig at være dårlige løsninger. Det kan være forklaringen på en del af den politikerlede, som findes ude i lokalbefolkningen. Der burde derfor udøves objektiv censur overfor den information forskellige interessenter leverer til politikerne. Forfatteren til dette sidste læserbrev af en trilogi om en energipark i Nørrekær Enge anfægter den utilstrækkelige information, der præsenteres beslutningstagerne (lokalpolitikerne), når der foreligger nye tyske forskningsresultater om lavbundsjorders endnu større CO-2 udslip og kommende ændringer i EU-lovgivningen indenfor definitionen af samme. Ved forfatterens eget daglige fjernarbejde oppe på toppen af Næsborg udøver han erhvervsøkonomisk censur via KU bl.a. indenfor disciplinen økonomisk historie overfor økonomisk råds overvismand og i disciplinen social ulighed overfor Danmarks Statistiks direktør, som dette læserbrevs indhold om Nørrekær Enges hhv. historie og lokalområdets kommende skæbne også afspejler.

Kritik
Den nyere tyske forskning indenfor identificering af kulstofrige lavbundsjorder finder kritiske indholdsniveauer af kulstof i forhold til CO-2 udslippet helt nede på 1 - 1,5% kulstof. De tilsvarende danske indholdsniveauer til identificering af kulstofrige lavbundsjorder er 6 – 12% kulstof. Ifølge de nyere tyske data er en dræningsdybde kulstofneutral ned til kun 8,5 cm i forhold til Danmarks 25 cm.

Landmand René Lund Hansen anfægter så i sit læserbrev (af d. 5/6-23), at de officielle danske data fra DCA for kulstofindhold (som før angivet) i lavbundsjorderne i Nørrekær Enge er forældede. I følge de nyere tyske data fra 2020 må man jo give ham ret. At der er tale om meget gamle data af 10 tusind års kulstofrig lavbundsjord siden sidste istid, ligeså. Dette til trods for, at datakørslerne fra DCA er spritnye og de danske data fra 2014. Han kan dog godt identificere den meget 12% kulstofrige lavbundsjord, ifølge DCA, i den sydlige del af Nørrekær Enge, som han vil udtage.

Lokalpolitikerne skal så snart til at tage en beslutning om opførelse af en energiparks sammensætning på kulstofrige lavbundsjorder i Nørrekær Enge, der kun sparer os for 1/5 af den CO-2, som Nørrekær Enge ellers vil fortsætte med at ud slippe årligt, ifølge den forsimplede danske beregningsmetode. Dette er baseret på et meget dårligt beslutningsgrundlag, fordi de tyske estimater for samme CO-2 udslip i Nørrekær Enge vil blive mange gange højere. EU-standarden for samme vil følge efter, når Danmark i de kommende år bliver påkrævet at udtage sine kulstofrige lavbundsjorder af hensyn til den globale opvarmning.

Landmand René Lund Hansen har også ret i, at hvis Nørrekær Enge ikke oversvømmes helt, som foreslået med en kulstofneutralitet på 8,5 cm ned til vandstanden i lavbundsjorden, vil metan dannelsen, som også kaldes sumpgas, blive kraftig forøget. Dannelsen af endnu mere metan i våde jorder, der ikke oversvømmes helt, modsvarer dog langtfra den nedgang, som vil forekomme i CO-2 udledningen. Det var derfor, at der blev foreslået forskellige variationer af at oversvømme Nørrekær Enge helt (ved at åbne slusen) eller delvist (ved at stoppe dræningen) også afhængigt af, om vi befinder os i den potentielle vådeste vestlige halvdel i Vesthimmerlands kommune eller i den mindre potentielle våde østlige halvdel i Aalborg kommune. Man ønsker jo at placere Biogasanlægget i den vådeste halvdel. Modforslaget gik jo på slet ikke at placere Biogasanlægget i Nørrekær Enge med de beskrevne både fordele med PtX-anlæg og ulemper.

Da det ifølge landmand René Lund Hansen ikke er nok at stoppe pumperne (stoppe dræningen) for at oversvømme Nørrekær Enge, som han jo har ret i, i den østlige halvdel i engene øst for Dybvad å (i Aalborg kommune), hvor alt vand fra kanaler bliver ført igennem rør under åen til pumpestationen, - er der jo ingen anden udvej end også at åbne slusen og fjorddiget og lave Nørrekær Enge om til fjord igen. Ved så også at åbne digerne på begge sider af åen inde på Nørrekær Enge, så hele Nørrekær Enge både øst og vest for åen oversvømmes. For at stoppe CO-2 udledningen fra lavbundsjorderne. Og stoppe metan udslippet. Der er jo en årsag til, at digelauget vedvarende forstærker og opbygger fjorddiget, når en så stor energipark med vindmøller, solceller, biogasanlæg og PtX-anlæg ønskes opstillet i Nørrekær Enge UNDER fjordens vandoverflade i takt med de globale havvandstandstigninger i fremtiden. Måske var det en fortalelse, men landmand René Lund Hansen kalder jo også energiparken for en energi-Ø.

I takt med den globale opvarmning og havvandstandstigningerne i fremtiden er det jo lige så meget galimatias at bygge en energipark under fjordens vandoverflade som samtidigt at bygge den på kulstofrige lavbundsjorder, hvor det kraftige CO-2 udslip blot vil fortsætte, som er fem gange større end det, den samlede energipark vil spare os for. Da afvandingsprojektet af Nørrekær Enge var færdigbygget i 1947 stod vandspejlet i kanalsystemet 1,5 meter under daglig vandstand i fjorden, så at alle arealer kunne drænes og udnyttes optimalt.

Landbruget
Landmand René Lund Hansen smed også fødevarekortet om Danmark som verdens navle for fødevareproduktionen, der dog kun kan bidrage med mad til knap 2 promille af verdens befolkning. Det er til yderligere knap 14 mio. mennesker foruden os selv i Danmark, som ikke går til 3. verdenslande men primært til landene i den vestlige verden – og til Kina.

Den danske fødevareproduktion udgør kun 1 promille af verdens samlede fødevareproduktion ligesom Danmarks CO-2 udslip udgør 1 promille af verdens CO-2 udslip. Så kan man jo selv vælge hvilken en af de to muligheder, som man vil satse mest på at forbedre i fremtiden.

Landmand René Lund Hansen mener, at det vil være en hån imod dem, der opbyggede Nørrekær Enge, hvis området oversvømmes. Her glemmer han, at flertallet af lokalbefolkningen (lodsejerne) oprindeligt var imod afvandingsprojektet. Fra at proprietær Jens Chr. Welling d. 30. juli 1928 etablerede et lodsejerudvalg til opstart af afvanding af Nørrekær Enge og fremlagde denne redegørelse til borgmesteren i Nibe, Egon Rokkedal, nægtede landvæsenskommissionen d. 29 januar 1930 sagens fremme på baggrund af et flertal af de afgivne stemmer fra lodsejerne, hvor 75% stemte imod. Først da redaktør C. Bollerup Madsen blev valgt ind i Rigsdagen i 1934 og siden da havde presset på, via bl.a. statsminister Stauning som var for afvandingsprojekter, og rejste sagen i Folketinget, besluttede Folketingets finansudvalg i 1940 en ny lov til støtte for afvandingsprojekter. Afvandingen af Nørrekær Enge blev herefter en realitet op igennem 1940´erne på trods af lokalbefolkningens oprindelige modvilje.

Sammensætningen af 200 arbejdspladser i primærlandbruget og i følgeindustrien, som forsvinder, ifølge landmand René Lund Hansen, hvis landbruget i Nørrekær Enge nedlægges, er en sandhed med modifikationer. Tallene må komme fra Landbrug & Fødevarer (eller fra SEGES da de hørte herunder, det nu SEGES Innovation). Hvis vi relativt skal forholde os til en tidligere fyret fødevareministers definition af fødevareklyngen med 300.000 ansatte i landbruget i Danmark (inkl. bl.a. produktionen af Toms chokoladebarer, tobaksvarer fra House of Prince og rejer fra Grønland) og Danmarks Statistiks officielle tal for samme (ca. 75.000 direkte ansatte når ALLE i følgeindustrien tælles med), er der kun tale om 50 arbejdspladser i Nørrekær Enge i primærlandbruget OG i følgeindustrien. Hvor mange, der er beskæftiget decideret i primærlandbruget i Nørrekær Enge, vides ikke, men det kan vel håndtælles. Og alt ære og respekt for dem.

Social ulighed
Når landbruget i Danmark nu er så stor en CO-2 synder og disponerer over 62% af Danmarks areal, men med et yderst beskedent udbytte, der kun udgør 1,2% af Danmarks værditilvækst, også kaldet bruttofaktorindkomsten, er det utroligt, at der tages så stort et hensyn til landbruget fra samfundets side, sammenlignet med andre brancher i Danmark, som slet ikke forgyldes i samme omfang trods deres ofte mange gange større bidrag til Danmarks værditilvækst i forhold til landbrugets.

Med en energipark i Nørrekær Enge mener landmand René Lund Hansen heller ikke at oplandet vil blive generet, fordi området skulle være så langt ude på landet, at der er langt til naboerne. Udover lugtgenerne fra et biogasanlæg (og ulempen ved selve metan udslippet fra biogasanlægget) overfor de nærmeste landsbyer og støjen fra en lastvogn kørende med biomasse til og fra Nørrekær Enge hvert 4. minut året rundt i dagtimerne, bør der også iværksættes et meteorologisk betinget måle- og modelleringsprogram for lavfrekvent vindmøllestøj med cylindrisk lydudbredelse koblet til en atmosfærisk model for energiparkens 40 stk. 180 meter høje vindmøller med 10 km omkreds. Af hensyn til de 13.407 personer bosiddende ved fjordens kystnære områder omkring energiparken i Nørrekær Enge, som i større eller mindre omfang vil komme til at høre vindmøllerne afhængig af de atmosfæriske forhold. Dette antal personer er sandsynligvis endnu større, fordi beregningen er foretaget på de oprindelige kun 36 vindmøller, som kun var 150 meter høje.

Man har lige for få år siden brugt 170 millioner kroner på at genoprette naturen i Nørrekær Enge for så nu at opsætte vindmøller og solceller i stedet for. Ikke så langt om længe bliver den grønne energiproduktion

herhjemme en lige så kunstig stor skabt grøn bobble, som den kunstigt i live holdte landbrugstilskud bobble. Samtidig er vi ved at danne et klasse delt samfund i Danmark, ofte med de samme lods- som vindmølle- og solcelleanlæg ejere, der i forvejen modtager landbrugs million tilskud fra EU. Altså til den samme jordklasse af folk, der i forvejen er i blandt den halve procent af befolkningen, som ejer næsten 2/3 af landets areal.

Enkelte af lodsejere har både fået hhv. 30 mio. kr. og 42 mio. kr. i gældssanering for at få lov til at fortsætte deres eventyr, nu igen som kommende energi ejere. Som vi som skatteydere i sidste ende har betalt for og som vi kommer til at betale til via vores skatte- og afgiftsbelagte energiforbrug samt til deres finansiering af opførelsen af energiparken. Alt i mens at man i Vesthimmerlands kommune vil spare sølle 14 mio. kr. ved at lukke 3 af kommunens 12 skoler ude i lokalsamfundene. Blot for at sætte tingene lidt i perspektiv. Eller de 3 skoler, som skal lukkes i de små byer i Aalborg kommunes vestligste del frem til Nørrekær Enge – for at spare sølle 13 mio. kr. For at private lodsejere kan berige sig på bekostning af de mange 13.407 energipark naboers skatte- og afgiftsbetalinger til den grønne energiproduktion samtidig med, at vi skal generes af vindmøllestøj, solcelleskærmsreflektioner som forveksling til vores blå fjordkig og støj- og lugtgener fra et biogasanlæg.

Eller at man i nabolandsbyen til Nørrekær Enge, Skarp Salling, bliver nødt til at flytte fra hus og hjem, alt i mens at energiejerne ved siden af i Nørrekær Enge skovler kæmpe fortjenester hjem på høje elpriser. Fordi det er vel nok ikke sidste gang, at vi får energikrise, nu over en kommende tør og iskold vinter i Danmark efterfølgende El Nino´s spøgen i øjeblikket eller Putins ihærdighed. Samtidigt med at man i Skarp Salling bliver prajet el spare forbrugende varmepumper på, der koster en 1/4 af husets værdi at få sat op for at erfare efter den første kolde vinter, at den ikke varmer nok og at man derfor også bliver nødt til at skifte hele det gamle radiatoranlæg ud med konvektionsradiatorer og tykkere varmerør for i det hele taget at varme huset nogenlunde op, som bringer den samlede omkostning yderligere op på det halve af husets værdi. Det er blot yderligere eksempler på menigmands grønne omstillingssituation i forhold til de grønne energiejeres gunstige situation, som vi alle kommer til at betale dyrt til. Lad os håbe, at det lykkes dem i Skarp Salling at få installeret fjernvarme.

Ud på havet med de energiøer og lad dem nu være fuldt ud statsejede, i stedet for kun 20% statsejet som planlagt, så det ikke kommer til at gå os på samme måde som det gik med vores nordsøolie for 50 år siden, hvor vi forærede det meste væk til private investorer. Og lad os så få udviklet og lavet den el om til brint via de såkaldte PtX-anlæg og lad os alle skifte til brint i nær fremtid i stedet for til el som i øjeblikket. I Tyskland har man jo f.eks. allerede udviklet brintkedlen til huse i stedet for gas-eller oliefyrskedler, men man ønsker lige at malke verdensmarkedet først i de næste 8-10 år med salg af varmepumper. Præcis lige så lang tid en udenfor stående varmepumpe uden kappe holder før, at den ruster heroppe i Nordvestjylland med de fugtige og blæsende vintre. Brintbilen er også godt på vej. Fly- og skibsbrinten lige så.

Ragnarok
På verdensplan mener man, at der findes et tre gange så stort kulstoflager bundet i organiske forbindelser i jorden som i atmosfæren og mere end fire gange så meget som i hele klodens biomasse. Hvis dette store kulstoflager slippes løs i atmosfæren bliver der ragnarok. I denne sammenhæng er Nørrekær Enge ubetydelig, men vi bør alle gøre alt, hvad vi kan for at stoppe CO-2 udledningen på verdensplan dér, hvor CO-2 udslippet er størst, dvs. i kulstofrige lavbundsjorder. Ifølge KU dækker permafrosten (den permanente nedfrysning af kulstofrige jorder) på den nordlige halvkugle 20% af jordens overflade, hvor mængden af

organiske materialer lagret i permafrosten er fire gange større end den CO-2, menneskeheden har sluppet ud i atmosfæren indtil nu. Et nyt dugfrisk studie viser, at dele af permafrosten allerede kan tø i år 2060, dvs. i vores levetid.

Worst-case scenariet betegnes som det forhold, hvor verdens udledning af CO-2 ikke vender og vil være fordoblet i år 2050. Det kaldes også ”business as usual” fordi, at det bygger på, at CO-2 udledningen blot fortsætter som hidtil siden industrialiseringens start for 200 år siden. I takt med at middelstandsbefolkningerne i milliarder øges i Indien, Kina og i andre 3. verdenslande, der ønsker samme levestandard som os i vesten og derfor samlet set vil udlede mere CO-2 ud end, der gøres nu.

Best-case scenariet defineres som den tilstand verdenen vil være i, hvis Paris-aftalen overholdes med en global temperaturstigning på 1,5 grader og store havvandsstigninger til følge, dvs. hvor vi er klimaneutrale – på verdensplan - i år 2050 med ikke mere CO-2 udledning end vi optager.

Fremtidens samfund
Det næst værste scenarie er der, hvor verdens CO-2 udledning ikke vender og vil være fordoblet i år 2100. Verden vil ikke længere være global, men mere præget af isolation og drevet af konkurrence om knappe goder. Det politiske fokus vil blive den nationale sikkerhed og egen madforsyning.

Det er måske en bedre idé til i fremtiden at bruge vores penge nu på mere forsvar af vores energianlæg til havs mod russerne i stedet for at betale dyrt til de grønne energiejeres gunstige situation til lands.

Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne om 40-80 år vil tvinge vores børnebørn og oldebørn til at dele det, der nu er. Ellers bliver der folkeoprør. Ikke mindst at forsvare det, man nu har. Stakkels børn. Hvilket samfund at overdrage dem. Der bliver tale om tvangskollektivisering af landbrugsjorden og uddeling af den i landbrugslodder. Selvforsyning. I stedet for kontinuerligt at øge væksten i samfundet som nu, hvor alle buer er spændt og hele tiden, år for år, skal spændes yderligere for ikke at gå i stå – bliver det til et minimeringssamfund, forstået på den måde, at der kun produceres det, der er nødvendigt for at overleve. Af hensyn til klimaet som kun kan blive endnu værre på baggrund af akkumuleringseffekterne fra de foregående århundreders store CO-2 udslip.

Det politiske løsen bliver hverken blåt eller rødt; det bliver socialliberalismen. Centraliseringen vil stoppe og små decentrale enheder vil overleve. Forhåbentlig vil kunstig intelligens overtage de fleste af vores funktioner, som kræves for at holde et samfund samlet og kørende og stadigvæk ny udviklende. Vi vil som borgere i fremtidens samfund være biologisk betingede væsener, som fortsat er helt afhængig af moder jord. Det med at fare rundt ude i verdensrummet for at lede efter nye livsbetingelser til os, må vi lade den kunstige intelligens gøre for os, velsagtens på samme måde som andre intelligensvæsener gør det derude i øjeblikket med deres kunstige intelligens.

Vi kan måske dulme konsekvenserne lidt ved allerede nu at tage os gevaldigt sammen. F.eks. heroppe i Nordjylland, hvor de fleste af de kulstofrige lavbundsjorder findes i Danmark. Ved at udtage lavbundsjorderne af landbrugsdriften og oversvømme dem eller stoppe dræningen. Det er hverken lokalpolitikerne i Vesthimmerlands eller i Aalborg kommuner, der kan tage den beslutning alene, men i højere grad en fælles beslutning på regional politisk plan for Nordjylland.