FODBOLD - Serie 1, herrer

Ulbjerg – Nibe 0-4 (0-2)

Målscorer : Andreas Schunck 3, Gustav Sløk 1

Gult kort : Niclas Schunck

Nibe var på besøg på den svære udebane i Ulbjerg en torsdag aften.

De grønne ørne var kommet af sted med et rigtigt slagstærkt hold, som skulle forsøge at tage de 3 streger fra Ulbjerg.

Hjemmeholdet er kendt for at kæmpe hårdt og sidde der i de fysiske dueller. Mens Nibe er kendt for at spille hurtigt og frisk frem ad banen, så der ventede en meget spændende kamp. Endnu en gang var Henrik Bruun forvist til udskiftningsbænken efter den flotte hjemmesejr over Roslev. Samtidig var den ellers formstærke og målfarlige Jesper Droob ligeledes forvist til bænken.

Nibe startede igen bedst, hvor gæsterne altid var de berømte 2-3 skridt bagefter. De led denne aften på hjemmebane.

7 minutter var der gået da Andreas Schunck scorede til 1-0.

Med 5 minutter igen af 1.halvleg blev hjemmeholdet ramt i en omstilling, godt ført an af de to farlige Schunckbrødre. Sikker scoring til 2-0 af Andreas Schunck.

Gustav Sløk øgede midt i 2.halvleg efter et par skarpe driblinger, hvor han frækt scorer til 3-0.

Rico Gertsen havde ikke meget at se til denne aften, men da de blev for nærgående, var Rico hvor han skulle være og han kunne med et par gode redninger sikre, at holdet for første gang i umenneskelige tider holdt nullet.

I de døende minutter scorede Andreas Schunck sit tredje mål til slutstillingen 0-4.

Næste kamp er hjemme mod Aalborg Freja på tirsdag kl 19. Et topopgør mod Aalborg Frejas førstehold, som er helt nede at vende i serie 1.