- Tirsdag, 9. juni 2020
Den første betydende fodboldkamp på Nibe Stadion i år spilles onsdag aften, når Nibe Boldklubs bedste kvindehold møder RKG i Sydbank Pokalturneringen.
Ud over sæsonpremieren for en betydende kamp, byder onsdagens aftenkamp på Nibe Stadion også på både kamp-premiere til holdets træner Jens Thorup og holdleder Michael Frendrup – og til hele fem nye spillere på holdet.
– Vi er jo i Nibe så heldige, at der er spillere nok til to hold, og det alene gør, at jeg kan udtage de bedste til aftenens pokalkamp, siger Jens Thorup, der giver førsteholds premiere til Amalie Vestrup, Clara Kalstrup, Nanna Bruhn Jørgensen, Kristina Brutsaert og Nanna Brix.
Om dagens modstander RKG siger Jens Thorup, at han og holdet ikke kender særlig meget til naboholdet fra øst – men alene i kraft af, at vi i Nibe har to hold, og RKG kun kan mønstre ét hold gør, at jeg ser optimistisk på mulighederne for at gå videre i turneringen, siger Jens Thorup til Nibe Avis.
Truppen har trænet gennem knap en måned, og Nibe stiller med følgede spillere, hvoraf de fire sidstnævnte er hentet fra klubbens U-16 årgang:
Nanna Bendix Julin
Marie Vasegaard
Lea Rytter Mosegaard
Tania Dahl Andersen
Michelle Laursen
Mette Brøndbjerg Pedersen
Mathilde Buus Bergli
Rikke Godsk Nicolajsen
Sara Godiksen
Amalie Vestrup
(Ny fra Løgstør IF)
Kristina Brutsaert – U16
Clara Kalstrup – U16
Nanna Brix – U16
Nanna Bruun Jørgensen – U16














