- Søndag, 7. marts 2021
Årets første »hole in one«, som for golfspillere er det perfekte slag, blev lørdag slået af Jørn Nielsen, på Sebber Kloster Golfklubs lange par 3 hul 12. Hullet er 170 meter og hole in one slaget blev slået i stærk sidevind.
Efter de 18 huller delte Jørn gavmildt ud af whisky-præmien til de mange golfspillere, der spillede lørdag. Whisky var sponseret af Bisgaard vinhandel, Støvring og derudover fik Jørn Nielsen et gavekort fra Bruno Sørensen Møbler, Nibe.