FODBOLD - Serie 1

Kvik-Nibe: 3-1 (2-0)

Målscore: Markus Adelsen

Nibe skulle fredag en tur til Kvik/Aalestrup. En god bane efter årstiden, mange tilskuere og forårssolen viste sig fra sin bedste side. Rammerne var der og en sejr til Nibe ville sende dem forbi Kvik og over stregen.

Men desværre, endnu engang blev Nibes teknikere slået på fysik og den direkte form for fodbold som modstanderen kom med.

Kampen startede rodet for begge hold. Jovist, banen var god efter årstiden men Nibe kunne ikke få ro på bolden, som alligevel hoppede en del, hvilket gjorde at opspillet ofte gik for langsomt, hvilket gjorde at Kvik ofte nåede at komme tæt på og fik presset Nibe. Kvik spillede enkelt med lange bolde nede bagfra op til deres hurtige folk oppe foran som konstant pressede Nibes bagkæde. Efter 30 min kom Kvik på 1-0. Simon Sørensen kom lidt på mellemhånd og Kviks angriber kun flot løfte bolden over Anders Lund.

Nibe pressede på for en udligning inden pausen men den sidste aflevering manglede lige det sidste. I sidste minut kommer Kvik heldigt på 2-0. En velspillende Markus Adelsen header bolden ind i Mathias Svendsen efter et hjørnespark, hvorefter bolden flyver modsat til en Kvik spiller som let kunne føre bolden over stregen.

Nibe kom rigtig godt ud til 2.halveg hvor Kvik ofte lignede kegler, men Kvik kom ofte i vejen i sidste øjeblik. Kvik fik et gult kort og her troede man at Nibe ville udnytte deres gode periode men hjemmeholdet fik lukket godt af og lykkedes med at gøre kampen rodet igen.

Efter en times spil måtte en af forårets helt store oplevelser, Frederik Kragh Malle udgå med en slem skade, da hans skulder gik af led. Han forventes desværre ude i 6 uger. Og med 20 minutter igen fik Kvik lukket kampen til 3-0 efter en Nibe fejl i opspillet.

I overtiden fik Markus Adelsen pyntet på resultatet efter et flot angreb af Nibe. Viktor Pilgaard fandt plads i højre side og lagde bolden på tværs, hvor Christoffer Lund flot lod bolden gå videre til Markus som resolut scorede til 1-3, som blev kampens resultat.

Næste kamp vender Nibe endelig hjem til eget stadion fredag den 28/4 kl. 19.00.

Grillen er tændt, så kom op og støt drengene og nyd en stadionplatte, lyder det fra træner team’et.