FODBOLD – SERIE 1

Løgstør - St. Restrup IF: 6-0 (3-0)

St. Restrup IF drog på en solbeskinnet lørdag eftermiddag en tur til Løgstør til et opgør, som St. Restrup træner Casper Stokbro vidste blev en svær nød at knække. Skadeslisten var alenlang, og således var oldboysspillere, og purunge aspiranter skrevet på holdkortet til den svære ude kamp.

Det gik næsten som præsten prædikede – Løgstør bragte sig ganske kort inde i opgøret på 1-0. Her efter fandt kampen mere sin form, hvor St. Restrup IF forsvarede mere end de angreb, og Løgstør-holdet havde overtaget i kampen. Dette udløste sig i endnu en scoring, til 2-0, efter 25. minutters spil. Efter 30 minutters spil blev St. Restrup IF’s Nichlas Søe Worch vist det gule kort. Dermed var St. Restrup IF én mand i undertal de næste 10 minutter. Denne periode udnyttede Løgstør til at score til 3-0, hvilket også var stillingen ved pausen.

Anden halvleg var et spejl af kampens første. Et Løgstør-hold, der voldte det afbudsramte St. Restrup-hold store kvaler. Det indbyrdes styrkeforhold var ganske enkelt for markant denne lørdag eftermiddag – i Løgstørs favør. Således udbyggede Løgstørholdet føringen med tre mål yderligere gennem anden halvleg, så kampens resultat blev 6-0 til Løgstør. n