HÅNDBOLD – 2. division, kvinder

Nibe HK – VRI, Risskov: 31-23 (14-10)

Mål for Nibe: Julie Jensen 7, Nadja Batsberg 6, Anne Baand 5, Karoline Engstrøm 4, Sara Nord 3, Line Helenius og Marie Hjortshøj hver 2 mål, Serine Nord og Amalie Adelsen hver 1 mål.

Lørdag tog Nibe HK mod VRI på hjemmebane i en meget vigtig kamp.

Alle var inden kampen mod VRI godt klar over, hvor vigtig kampen var, og om det var det der havde sat sig i spillerne skal være usagt, men starten på kampen var nervøs og ikke med den tænding som vi var enige om vi skulle tage med fra Silkeborg kampen, beretter Nibe-træner Mogens Roed.
Da der er spillet 15 minutter af 1. halvleg er hjemmeholdet bagud med 7-8, men med de sidste 15 minutter af 1. halvleg får vi rettet lidt op på spillet både i forsvar og angreb. Og så er Ida Østergaard i målet endnu engang stærkt spillende, så holdet går til pause foran med 14-10.

Der bliver talt med store bogstaver i pausen, og det hjælper lidt; vi får en føring på 19-12 men i den periode kunne vi sagtens have haft 4-5 mål mere, men brænder igen alt for meget, og sløser alt for meget, så VRI kommer på 17-21. Men så strammer vi grebet igen og kommer på 29-19 og kampen er afgjort, sejren bliver på 31-23 så en godkendt indsats mod i perioder, siger Mogens Roed til Nibe Avis.

I de to seneste kampe med sejre fik vi også Karoline Engstrøm tilbage efter skade, og mod VRI gjorde Nadja Lærke Batsberg comeback efter graviditet, og en knæskade som virkelig har drillet. Det giver os meget mere bredde, og så kan nogle af de spillere som har spillet meget, få de pauser som er nødvendigt, siger Nibe-træneren.

Nu er der en velfortjent pause på 14 dage, så næste kamp er igen på hjemmebane mod et af rækkens stærkeste hold Skovbakken, hvor vi håber at se mange i hallen igen den 26/1, slutter Mogens Roed.

Nadja Batsberg i fri position mod mål.