
- Mandag, 16. december 2024
HÅNDBOLD – 2. division, kvinder
Nibe HK – Sæby HK: 26-35 (14-22)
Mål for Nibe: Julie Jensen 8, Anne Baand 6, Sara Nord 4, Line Helenius og Frederikke Primdahl hver 2 mål, Marie Hjortshøj, Serine Nord, Marie Dalum og Camilla Bendix hver 1 mål.
Lørdag middag tog Nibe HK’s kvinder imod det ubesejrede tophold, en svær opgave, og det blev det gennem hele kampen. Nibes træner Mogens Roed forklarer:
En kamp hvor vi havde det svært fra start til slut, og på intet tidspunkt var foran, blev det en kamp som vi nok bare må sige at vi tabte til en klart bedre modstander.
Hele 1. halvleg halsede vi bagefter, og allerede efter 12 min stod der 4-9, vores forsvar var slet ikke oppe i gear, og det gav svære betingelser for både Lærke og Ida i målet, samtidig var vores returløb slet ikke på højde med tidligere kampe, og det betød at vi ved pausen var bagud med 14-22, alt for mange mål imod os, og en 1 halvleg hvor vi også brænder lidt for meget, så der kunne have været en lidt bedre udgang på 1 halvleg end cifrene siger.

I pausen bliver vi enige om at starte fra 0-0, og ikke bruge så meget energi på at kigge på resultatet, og det nærmeste vi kommer på er 20-25 men i de sidste 15 min scorer vi kun 7 mål, men en 2 halvleg, hvor vi i perioder får rettet lidt op på tingene, men må også erkende at vi på dagen møder et meget stærkt spillende Sæby hold, så deres sejr kan vi ikke sige noget til, men vi ville gerne have været tættere på dem.
Det var sidste kamp inden jule pausen hvor vi pt ligger nummer 6 i tabellen,som er godkendt, men der er også kun 2 point ned til den plads hvor man skal ud og spille om nedrykning, i en meget tæt pulje hvor der ligger 6-7 meget tæt i midten af puljen, slutter Nibe-træneren.