HÅNDBOLD – Santander Cup, kvinder

Nibe HK – Holstebro Håndbold: 18-39 (7-19)

Målscorere for Nibe: Julie Jensen 8, Anne Sofie Jensen 5, Karoline Engstrøm- Marie Hjortshøj hver 2, Marie Dalum og Line Helenius hver 1 mål.

Tirsdag aften var Nibe HK ’s kvinder igen på banen, denne gang i pokalen mod topholdet i 1 divisionHolstebro. Og det blev som forventet en hård opgave.

Nibes træner Mogens Roed forklarer:
– Vi startede fint ud og var med til 4-3 efter 8 min, men så sneg der sig desværre en del dårlige afslutninger ind, og nogle tekniske fejl, og det betød en scoringspause på 17 minutter. Det var Holstebro stærke til at udnytte, og det betød, at ved pausen var vi bagud med 7-19.

Vi fik tanket noget energi i pausen, og vi startede rigtig fint i 2 halvleg, og vandt de første 10 minutter med 5-3, men igennem hele 2. halvleg havde vi det meget svært, og det resulterede i et nederlag på 19-39, men også en kamp hvor alle fik meget spilletid. Vi fik så afprøvet nogle nye ting ift fredagens kamp mod Aalborg HK, slutter Nibe-træneren. / JS

Næste kamp er allerede fredag i Nibe mod Aalborg HK kl. 19.15, og Mogens Roed opfordrer publikum til at give holdet al mulig støtte på lægterne, i den svære kamp mod HK som er ved at have alle skadede spillere med igen.

Amalie Bach Adelsen lægger her an til straffekast, som hun efterfølgende scorede på. I baggrunden Julie Jensen.