Sebber Idrætsforening modtog for nylig en gavecheck på kr. 43.350 fra Nordea Fonden som støtte til AV - Udstyr til Mødestedet i Valsted.

Gavechecken blev overrakt af Torben Kjær Bang, chefrådgiver, Nordea Private Banking, Team Syd & Nord til kasserer Ole Fristrup, Sebber IF. Fra Valsted Borgerforening var mødt Elsebeth Poulsen og fra Valsted Samråd Hans Jørgen Kallehauge.

– Vi har netop fået installeret teleslyngeanlæg med støtte fra Tilgængelighedspuljen, Aalborg Kommune, med et beløb på kr. 25.570, og sammen med støtten fra Nordea Fonden var det muligt også at få lydanlæg bestående af 8 højtalere monteret i mødelokalets loft. AV-udstyret er leveret og monteret af AV – Center Nørresundby.

Vi glæder os til bruge det nye anlæg ved foredrag, yoga undervisning og mange andre aktiviteter til glæde for alle også hørehæmmede, siger formand for Valsted Samråd, Hans Jørgen Kallehauge til Nibe Avis.