
- Mandag, 6. november 2023
I Sebber IF er det eksisterende motionscenter blevet udvidet med endnu et løbebånd samt en romaskine.
– Der har længe været efterspurgt netop disse 2 maskiner af vores medlemmer, så man fx kan løbetræne ved siden af ens træningspartner. Så vi er glade for at kunne tilbyde vores brugere af motionscentret denne mulighed, siger forperson Malene Nørgaard Nielsen fra Sebber Idrætsforening.
Maskinerne er kommet til huse via fondsmidler fra henholdsvis Sparekassen Danmark fonden samt Fonden for Spare- og Laanekassen ved Danske Bank Nibe. – Vi er meget glade for donationerne, slutter Malene Nørgaard Nielsen af med.
Bestyrelsen i Sebber IF består af Ole Fristrup, Tine M. Veiss, Thomas Schou Petersen, Malene Nørgaard Nielsen samt Henrik Skovgaard Christensen.
