Med 30 års forsinkelse går det gamle værtspars drøm i opfyldelse om at præsentere et af de mest succesfulde danske 60'er orkestre.

The Rocking Ghosts, orkestret som det aldrig lykkedes for det tidligere værtspar på Vegger Kro 1976-86, Helen og Leif Ørndorf at præsentere for de danseglade i deres tid som værtspar, kommer nu endelig - med 30 års forsinkelse til Vegger. Ikke på kroen, men til næste Vegger Kro Reunionfest lørdag den 2. juni 2018 i Vegger Idræts- og Kulturhus.
”I vores 10 år i Vegger nåede vi at præsentere alle de kendte danseorkestre, bortset fra The Rocking Ghosts. Det har ærgret mig mange gange siden, så derfor er det med stor glæde, at det nu endelig lykkedes, udtaler Leif Ørndorf.
The Rocking Ghosts, pigtrådsorkestret med den forrygende sceneoptræden og dansevenlige musik blev dannet i 1962. De er nok mest kendt for deres kæmpehit ”Belinda” fra 1964 og ”Oh, Oh What A Kiss” fra 1966.

Historien om The Rocking Ghosts kan læses her:

http://www.therockingghosts.com/page52.html

The Rocking Ghosts vil spille non-stop med de velkendte Bongoes og vores populære og det trofaste husorkester Heavy Clouds/The Bats, godt suppleret af de to feststemte DJ’s Thomas og Nuser.

The Bats – til Reunion 80'er fest i Vegger.