FODBOLD: Serie 1 Kvinder:

RKG/Klarup – Nibe B  0-2 (0-1)
Målscorer: Rikke Nikolajsen 2

Nibe B – Als B  1-1 (0-0)
Målscorer: Rikke Nikolajsen 1

I onsdags på 3. sidste spilledag kunne Nibes kvinder med en sejr sikre sig oprykning til Jyllandsserien.

Efter en lidt nervøs start satte Nibe sig på kampen og efter at Rikke Nikolajsen havde bragt holdt foran midt i halvlegen kom der lidt ro på.

2. halvleg kom RKG lidt længere frem på banen men farlige blev de aldrig og havde reelt set ikke et skud inden for målrammen. Det sidste kvarter havde Nibe 4 kæmpe muligheder for at score men det var først 2 min. før tid at Rikke Nikolajsen med endnu en scoring kunne lukke kampen.

Oprykningen var en realitet og jublen kunne bryde ud efter slutfløjtet og champagnepropperne sprang.

–     –     –

Lørdag til Nibe Boldklubs Store Kampdag kom Als B på besøg og kampen kom aldrig helt op på samme spændingsniveau som RKG kampen. Om det var visheden om at man ikke havde noget at spille for skal være usagt, men der manglede lige de sidste 10% foran modstanderens mål.

Resultatet blev 1-1 med altid farlige Rikke Nikolajsen som målscorer og så kunne man endelig fejre oprykningen på hjemmebane og det blev den med manér. Der var trykt trøjer, indkøbt champagne igen og fest i klubhuset.

Cecilie Gyntelberg i hård kamp om bolden, Nanna Brix og Laura Engberg i baggrunden.

Holdet mangler en kamp på hjemmebane på søndag mod Vejgaard og får man point der er holdet gået ubesejret gennem serie 1.

Til næste sæson er der tilmeldt et 2. hold da langt de fleste der er på efterskole kommer retur og ønsker at starte op igen med 11mands. Per Linde bliver træner for holdet.
1. holdet i Jyllandsserien kommer på papiret til at møde stærkere modstandere end hidtil, men de to kampe de har spillet mod Jyllanddsseriehold i trænings- og pokalkampe i denne sæson, har man spillet lige op med dem, så mon ikke det gælder om at få en midterplacering med Nibeholdet der har en gennemsnitsalder på bare 19 år og bliver nok det yngste hold i Jyllandsserien, forklarer træner Michael Frendrup.

 

Træner Michael Frendrup fik en velfortjent lufttur af pigerne, efter oprykningen var en realitet.