FODBOLD - Serie 2, herrer

Nibe-Gundersted: 4-2 (2-1)

Målscorer: 1-1 Gustav Sløk, 2-1 og 3-1 Gabriel Martinez, 4-2 Bertil Lasthein

Gult kort: Frederik Malle

Kampens spiller: Mads Vasegaard

Hjemmeholdet skulle viske søndagens fadæse af sig fra kampen ude mod Aars. Spillerne var dog fokuseret fra start og spillede i første halveg, vel nok det bedste man har set dette efterår, hvilket bragte fortjente klapsalver fra de mange frysende tilskuere som var oppe at støtte holdet.

Inden startfløjt blev en af de største oplevelser i 2022, Gabriel Martinez fortjent hyldet for sin kamp nummer 100 for Nibes førstehold.

Nibe startede kampen klart bedst og satte sig på spillet, hvor Gundersted ofte lignede kegler. Alligevel blev en enkelt fejl straffet. Gus og Gabi får ikke snakket sammen og Gabi mister for en sjælden gangs skyld balancen i opspillet, hvor Gundersted får kontra og gør det til 0-1 ved Sebastian Vestergaard. Nibe fortsatte dog spillet ufortrødent og spillede sig smukt frem til flere chancer. Efter 30 minutter kommer udligningen. Et flot opspil fra midten og over i højre side, spillet vendes over mod venstre, hvor Laurits Anker sender et flot indlæg ind, som Gus til sidst får sparket ind til 1-1. Kort inden pausen viser Mads Vasegaard høj klasse. Han får brudt et angreb fra Gundersted på egen banehalvdel og holder fart, hvor han sætter tre mand af undervejs og spiller Gabi som gør til 2-1.

I første halvleg misbrugte Gustav Sløk denne mulighed, som han skød over mål. Senere gjorden han det godt igen ved at score til 1-1.

I pausen var der store roser fra trænerteamet til spillerne. 2.halveg startede dog skidt, da dommeren gav et meget tyndt gult kort til en yderst velspillende Frederik Malle. Nibe holdt dog stand i undertal, men fik lidt rust i forhold til første halvleg.

Men pludselig fik Nibe fat, og så var der kun ét hold på banen. Fart, boldomgang, dybdeløb og teknik prydede hjemmeholdet, hvor holdet væltede i chancer og hele 4 stolpeskud i 2.halveg. Bertil, Frederik Malle, Andreas Schunck kunne med mere held have scoret 6 mål imellem sig i anden halveg. Nibe scorer dog på straffe, da Gabi igen igen scorer sikkert. 10 minutter før tid snorksover Nibes forsvar på et frispark og Gundersteds Nuggi hamrer den flot i mål, hvorefter der blev bumstille af frygt på Nibe stadion. Blot minuttet efter får en velspillende Bertil dog afgjort kampen til 4-2.

Nibe skal nu blot bruge en enkelt sejr for at sikre sig oprykning til serie 1. Første chance er ude mod lokalrivalerne fra Støvring nu på lørdag den 22/10.

– I søndags spillede vi den dårligste kamp i efteråret og det var tydeligt spillerne havde noget at bevise. Spillet i dag gav flere gange direkte gåsehud. Vi holder de aftaler, som er lavet og spiller ofte med max tre berøringer og skulle vel have scoret 10 mål. Nu skal vi gøre det færdigt og jeg håber at Nibe vil fylde Støvring stadion på lørdag og støtte drengene. De fortjener det!, lyder det fra en opstemt træner Allan Carol Nicolajsen.

Mellem venner og fjender foran Gundersteds mål.