- Torsdag, 16. november 2023
Nibe Rotary Klub har netop uddelt Nibe Rotary Talentpris 2023 til to store lokale talenter, der netop er ved at folde sig ud. Talenterne er udvalgt blandt 11 indstillinger.
Nibe Rotary Klubs præsident Jesper Klitgaard Friis motiverede og uddelte priserne på seneste klubmøde.

Gustav Skafte Lasthein indenfor kategorien: MUSIK
I indstillingen står der bl.a.: Gustav går aktuelt på MGK – det konservatorieforberedende Musikalsk Grundkursus – på Aalborg Talentakademi med klassisk klaver som hovedinstrument. Sideløbende hermed studerer han Kirkeorgel på Kirkemusikskolens afdeling i Aalborg. Han går all in og satser p.t. kun på øvning, undervisning og musikalsk udøvelse.
Udtalelse fra Gustavs hovedfagslærer på MGK: Gustav er en meget dedikeret musik elev. Jeg har undervist ham for 1,5 år siden og kunne mærke det fra vores første time. Han har meget interessere i alle aspekter af musikalsk uddannelse og har enorm kærlighed til og respekt for klassisk musik. Han er altid vel forberedt til timer. Glad til at spille kammermusik og deltage i mesterklasser eller festivaler. Han er meget aktiv i MGK projekter, spiller til alle koncerter i sæsonen.

Jakob Korsholm Borum indenfor kategorien: FILM
I indstillingen står der bl.a.: Jakob Korsholm Borum er 24 år. Jakob er født og opvokset i Nibe og på Nibe skole kendte vi Jakob som en venlig elev, der aktivt bidrog til klassens sociale liv. Han var en ambitiøs og nysgerrig elev, der også syntes at udfordre sig selv inden for de fag, han blev præsenteret for. Jakob har også været frivillig i håndboldklubben, hvor han har trænet drengehold. Han har arbejdet med forskellige ting, samtidig med hans studier, men mest hos Guf og kugler i Nibe, hvor han arbejdede i 7 år.
For øjeblikket uddanner han sig på filminstruktør uddannelsen i Århus. For øjeblikket er han ved at forberede sit bachelor-projekt, som er en kortfilm, der kommer til at foregå i Nibe området og handler om forholdet mellem en far og hans søn. Filmen får premiere i Kino Nibe til foråret. Vi indstiller Jakob, fordi han har modet til at gå andre veje end de fleste. Han har øje på og mod på livet udenfor det nære, men har stadig hjertet for Nibe med i hans færden.














