Onsdag eftermiddag foregik ét af Kulturnattens dagslys-arrangementer i den lokale boghandel.

Nibes berømte søn – worldwide – Ole Henriksen har netop lanceret sin nye bog "Af hjertet TAK, Smil til livet – også når det er svært".

Ole Henriksen stillede sig gennem en time til rådighed for både boghandelens kunder og såvel den nordjyske TV-presse som lokalpressen.

– Vi skal altid vise taknemmelighed og gøre til en naturlig del af vor hverdag, siger Ole i sin nye bog, og han uddybede det for onsdagens kunder i Bog & Ide, alt imens han signerede og skrev personlige hilsener i de indkøbte bøger.

Læs mere i kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.

Begejstring og taknemmelighed er begreber, der altid har fulgt Ole Henriksen, og som tydeligt fremgår af hans nye bog. Her studerer han sammen med Kathrine Pedersen, Nibe (tv.) og boghandler Lone Haagerup et afsnit i sin nye bog "Af hjertet TAK, Smil til livet – også når det er svært".