
- Onsdag, 16. april 2025
Uddannelse, begivenheder og deltagelse i en lang række konkurrencer prægede formand Kaj Pharsens formandsberetning, da Danmarks civile Hundeførerforening i Nibe for nyligt holdt generalforsamling.
Nye trænere
Klubben har uddannet en række nye trænere: Anne Grethe Seested (DcH-programmet), Jette Rahbech (Rally), Anne Jensen (DcH-programmet) og David Pless Schumann (hjælper på unghunde).
Trænere med nye overbygninger: Rikke Moosdorf og Heidi Voetmann (overbygning i IGP), Susanne Sabroe (Rally) og Tina Boel Pilman (Rally og NoseWork).
Anne Grethe Seested er i gang med DcH-programmet og Søren Burskov (er under uddannelse i NoseWork), og Camilla Bruhn Jørgensen er uddannet som hundeadfærdskonsulent.
Arrangementer og kurser
Af arrangementer nævnte Kaj Pharsen: Udarbejdelse af politik om frivilligt arbejde i DcH Nibe og hundetræningsaktiviteter i privat regi, Sommerafslutning, Fejring af klubbens 40 års jubilæum samt fejring af årets DM-deltagere, Et sidste farvel til Lena Blicher, Kurser i Klubmodul og Kurser i foreningsudvikling.
Økonomisk støtte
Klubben har opnået økonomisk støtte til til en ny varmepumpe på 9.940 kr., til udvidelse af redskabsskur på 52.000 kr fra Nibe El-Forsyningsfond og til udvidelse af redskabsskur på 95.000 kr. fra Aalborg kommune. Klubben har endvidere været værter for en række eksterne arrangementer, som har lånt klubbens hus, samt selv været værter for en række kurser.
Omfattende deltagelse i konkurrencer
Klubbens medlemmer har deltaget i bl.a. følgende konkurrencer: Rally (både DcH, DGI og DKK), Agility (både DcH, DGI og DKK), Nordisk rundering, Lille Nordisk rundering, Store Nordisk rundering, Lille Nordisk spor, Sporhundeprøve, NoseWork (både DcH og DKK), DcH programmet C, B, A og E, DM i Store Nordisk Rundering og Spor samt DM i DcH i både Rally og DcH-programmet. Endvidere DM i sporhundespor (DcH), DM i sporhundespor (DKK), DM i Nordisk rundering, Nordjysk mesterskab, Nordisk mesterskab, Dog-dancing HTM, Dog-dancing freestyle, Færdselsprøve, Racekonkurrence i DKK, DKK’s færdighedsprøve, DM i IBGA, Begynder DM i IGP og IFH 1 – spor.
Endeligt oplistede Kaj Pharsen en lang række af klubbens tilbud om træning af hunde.

Pokaler uddelt
Hanne Sten Hansen og Kia blev ved mødet udnævnt til til årets hundefører, og Rikke Moosdorf blev tildelt titlen som årets træner.
Øvrige titler uddelt: Vandrepokal B-klassen DcH Nibe gik til Anne Jensen & Aja. DcH Nibe, Sparekassen Himmerland, vandrepokal, A kl. gik til Søren Burskov & Karma. Vandrepokal mest vindende, rally begynder gik til Dolly Toft & Jojo. Vandrepokal mest vindende, rally øvet gik til Dolly Toft & Jojo. Vandrepokal mest vindende, rally ekspert gik til Dolly Toft & Bibi. Vandrepokal mest vindende, agility kl. 1 gik til Lena Kjær & Ollie. Vandrepokal mest vindende, agility kl. 2 gik til Charlotte Hove Knattrup & Vaks. Vandrepokal nosework kl. 1 gik til Birgitte Holdgaard & Sally. Ronjapokalen – flest kredspoint gik til Anne Jensen & Aja. Kennel Tanos, vandrepokal, Årets DcH Nibehund (mest vindende hund + fører) gik til Dolly Toft & Jojo. Fritz vandrepokal – deltaget i flest konkurrencer gik til Anne Jensen & Aja, samt Dolly Toft og Bibi. Begge været ude i 11 konkurrencer. Dingopokalen (årets bommert) fik Søren-Peter Lund, fordi han i 1 år havde haft Fritz pokalen liggende blandet hundegrej, han ikke længere brugte. Schacks Vandrepokal Flidspræmie og en permanent gave gik til Heidi Voetmann for i 2 år i træk at have stået for sommergrisefesten samt til Kaj Pharsen for at have lagt et stort arbejde i at søge fonde og således at have beriget klubben med 156.940 kr. til øremærkede projekter. Den permanente gave var en træfigur af en hund. Fiduspokalen – godt humør og sammenhold – en permanent gave (træfigur af en hund) gik til Tina Jul. Årets Dansemus gik til Jan De Rosche. / JS
