FODBOLD: Jyllandsserien kvinder

Aalborg Freja - Nibe B  1-1  (0-1)

Målscorer: Rikke Nicolajsen

Aalborg Freja vs. Nibe er lidt af en klassiker i Jyllandsserien og de to hold plejer at spille nogle meget intense opgør og dette var ingen undtagelse.
Det var dog ikke de to hold som satte sig i fokus men derimod en dommer der totalt mistede grebet om kampen. Efter en 1.halvleg hvor de to hold spillede en meget lige kamp og hvor der var god og fair tænding på, var det Nibe der kom foran inden pausen hvor Sara Henriksen slap igennem i højre side og sparkede hårdt og fladt på kassen, keeperen halvklarer og her kommer Rikke Nicolajsen først på returen og 1-0 til de grønne ved pausen.
Men så kom 2. halvleg i gang og der var kun gået 2 min. da dommeren fløjtede for et straffespark til hjemmeholdet som hverken Nibe eller Freja kunne se og dermed udligning selv om Nanna Julin i målet havde fingerspidserne på. Få min. senere var det så Ellen Arndt der jagtede bold og gik lidt for hårdt til keeperen og gult kort i følge dommeren - om det var korrekt kunne Nibe Avis udsendte ikke konkluderer derfra hvor han stod. 2 min. efter at Nibe var blevet fuldtalligt kom der gang i frustrationerne, Sara Henriksen slap næsten forbi sin direkte men blev hægtet bagfra og dommeren fløjtede og viste med armene klokkeklart frispark til Nibe og alle forventede måske et gult kort til Freja. Nibes Alberte Vestergaard gjorde klar til at sende bolden i feltet og Freja havde allerede trukket sig tilbage da dommeren tog bolden i hænderne og gav dommerkast til Freja! Der var ingen på hele anlægget der opfattede hvad det var der foregik. Dommeren lod bolden falde og Alberte gik selvfølgelig i nærkamp og ud af det blå fløjtede dommeren igen og gav Nibespilleren et gult kort for at presse et dommerkast. Et par minutter senere lærte alle en helt ny regel der åbenbart er trådt i kraft. Når en bold sparkes ind på låret/hoften af en forsvarsspiller og bolden triller ind til keeperen der samler den op - ja så er der indirekte frispark til modstanderen på kanten af feltet. Det tror jeg aldrig der er nogen der har set eller hørt om før, fortæller en lettere irriteret Michael Frendrup hvilket også kostede Nibetræneren hans første gule kort i karrieren da han spurgte dommeren til de "nye" regler. Heldigvis fik hjemmeholdet ikke sat det ordentlig op og Nibe fightede en uafgjort hjem selv man kunne være løbet med de 3 point da Sara (igen) slap fri 5 meter uden for feltet og knaldede kuglen på overlæggeren i dommerens overtid.

20 min. i undertal i 2. halvleg i bagende sol - ja det var sgu lidt hårdt men vi kæmpede for hinanden og stod sammen da vi nærmest følte at vi spillede mod 12 på banen, udtaler en lettere frustreret Oliva Engelgreen.

Holdet havde afbud fra en ferieramt Marie Vasegaard og som erstatning i midterforsvaret storspillede Cecilie Frost der brillierede med gode indgreb og beslutninger i samarbejde med de efterhånden rutinerede forsvarsspillere Alberte Vestergaard, Laura Engberg og Nanna Bruhn Jørgensen, udtaler træner Michael Frendrup. / JS

–––––––––

FODBOLD: Serie 2 Kvinder

Aars IK - Nibe B/SSK  4-2 (2-0)

Målscorer: Caroline Frost 2

Efter mange afbud stillede Skalborg/Nibe alligevel med 10 spillere til kampen mod Aars, som havde 14 i truppen. Derfor blev opgøret spillet 9 mod 9.

Første halvleg var jævnbyrdig med chancer i begge ender. Caroline Frost kom alene med målmanden efter et flot løb, men hendes afslutning ramte desværre undersiden af overliggeren. Kort efter vandpausen bragte Aars sig foran 1-0 efter en flot kombination. Lige inden pausen blev det 2-0, da vi stod lidt forkert i kæderne – noget naturligt for et nystartet hold.

Efter pausen satte Aars sig mere på kampen, godt hjulpet af deres mange udskiftere mod vores ene. I sommervarmen blev det 45 lange minutter, og Aars udbyggede føringen til 3-0. Vi skiftede herefter til en mere offensiv formation, og det gav hurtigt gevinst: Caroline Frost rundede målmanden og reducerede sikkert til 3-1.

Med otte minutter igen spillede vi os flot op gennem banen, hvor Ida Sørensen fandt Caroline Frost, som igen scorede sikkert alene med keeperen. 3-2, og vi pressede på for en udligning i de sidste minutter. Desværre lukkede Aars kampen med et flot langskud til 4-2.

Trods nederlaget leverede pigerne en rigtig stærk præstation i sommervarmen – særligt imponerende da flere af spillerne ikke havde spillet fodbold i en årrække, slutter cheftræner Christian Holm. / JS