HÅNDBOLD - herrer, 3. division

Svenstrup/Godthåb – Nibe HK: 22 – 26 (11 -12)

Målscorere Nibe HK.: Anders Møller Droob 6 mål, Rasmus Skoda 5 mål, Frederik Skak og Mads Espensen hver 4 mål, Mads Krogh 3 mål, Andreas Brunsgaard og Frederik Dahl hver 2 mål, Magnus Veggerby 1 mål

Nibe HK’s bedste herrer tog hul på den ny sæson mod Svenstrup/Godthåb på udebane i Svenstrup.

Nibe HK har spillet godt i de træningskampe, der ligger optil sæsonstart og forud for det længe ventede comeback til 3. division. Alligevel er det altid med en vis spænding at skulle spille den første kamp udtaler træner Jan Frank.

Fra start af første halvleg viste Nibe HK, at de havde ramt det rette spændingsniveau og sad på kampen fra start. Fra midt i halvlegen have Nibe chancen for at trække lidt fra, men var lidt for utålmodige i angrebsspillet og formåede trods stærkt målmandsspil ikke at få en afgørende føring.

I anden halvleg forsatte Nibe med at dominere kampen og var på et tidspunkt foran med 6 mål, i midten af halvlegen skiftede Svenstrup/Godthåb til et mere offensivt forsvar, det tog dog kun Nibe holdet et par minutter at finde den rette løsning på tiltaget. Nibe kunne dermed trække sig sejrrigt ud af comeback kampen med en sejr på 22-26. Sejren er grundlagt på en solidt forsvar og en flot målmandsindsats hvor Michael ”Gåsen” Pedersen står med 23 redninger og en redningsprocent på over 40%.

Næste kamp spilles lørdag d. 30 september, hvor Nibe HK byder velkommen til 1. divisions reserverne fra Stoholm. Kampen spilles i Nibe Idræts og KulturCenter.

 

Nibes Anders Droob blev topscorer med 6 mål i kampen mod Svenstrup/Godthåb. Arkivfoto.