FODBOLD - SERIE 3, herrer

Gug - St. Restrup IF: 0-2 (0-0)

Målscorer: 0-1: Adi Salahovic, 0-2: Christian Montoya

St. Restrup IF har startet sæsonen utroligt flot. Det er hidtil blevet til otte sejre og én enkelt uafgjort kamp. Denne stime har bragt holdet til tops i deres serie 3-pulje. 

I runde nr. 10 stod holdet over for Gug på udebane. Op til kampen udspillede der et sjældent scenarie. DBU Jylland havde ikke flere dommere til rådighed. Derfor var St. Restrup-træner Michel Valdemr, efter aftale med Gug Boldklub og ham selv, påsat kampen som dommer. Alt sammen for at få kampen afviklet. Ellers var den blevet udsat.

Kampens første halvleg var meget lige. Begge hold havde svært ved at få skabt de afgørende målchancer. Derfor var resultatet ved pausen 0-0.

St. Restrup IF vågnede mere op, da anden halvleg startede. De overtog spillet, og Gug-holdet havde nok at gøre med at forsvare sig. Efter 60 minutter bragte Adi Salahovic St. Restrup IF i front 0-1, da han hamrede et frispark direkte i mål fra 35 meters afstand. Efter scoringen sad St. Restrup IF forsat på opgøret. Efter 80 minutter slap Christian Montoya i gennem, og loppede bolden langt ude fra - så langt, at han overrumplede Gug-målmanden og bolden havnede i målet til 0-2. Resten af kampen var St. Restrup IF's føring aldrig i fare. Derfor kunne de også juble, da dommer Michel Valdemar fløjtede kampen af.