FODBOLD – Serie 3

St. Restrup IF – LKB Gistrup: 2-0 (1-0)

Målscorer: 1-0, 2-0: Adi Salahovic

St. Restrup IF har fået noget nær en perfekt sæsonstart med 10 sejre i 11 kampe. St. Restrup IF skulle derfor søndag forsøge at følge op på den flotte sæsonstart på hjemmebane mod LKB Gistrup.

Kampen blev indledt i et jævnt tempo. Der var ikke de store målchancer i første halvdel af halvlegen. Efter 25 minutter viste Adi Salahovic atter prøver på sin fantasiske sparketeknik, da han fra 25 meter hamrede bolden i mål til 1-0. Efter 35 minutter fik LKB/Gistrup korrekt annuleret et mål. Efter 40 minutter fik en LKB/Gistrup- spiller direkte rødt, hvilket betød at St. Restrup IF var en mand i overtal resten af kampen. 1-0 var stillingen ved pausen.

Anden halvleg bar præg af, at St. Restrup IF var én mand i overtal. Der blev spillet sikkert, og der var ikke den store villighed til at »satse butikken«. Tilskuerne skulle hen til det 85. minut, før der kom lidt intensitet ind i opgøret. LKB/Gistrups målmand, som var gået med frem på et hjørnespark stoppede bolden ulovligt på tilbagevejen. Det kostede endnu et rødt kort til LKB/Gistrup-målmanden. Kort efter scorede Adi Salahovic sit og holdets andet mål, da han sendte bolden i mål til 2-0, som også blev kampens resultat.