FODBOLD - Serie 2, herrer

Nørhalne - St. Restrup IF: 2-3 (1-2)

Målscorer: 1-1: Christian Montoya, 1-2: Patrick Lindberg, 2-3: Christian Montoya

St. Restrup IF spillede tirsdag aften på udebane mod Nørhalne. De to holds første indbyrdes opgør var endt med en 5-2 sejr til St. Restrup IF.

St. Restrup IF var inden kampstarten, i deres taktiske oplæg, opmærksom på Nørhalnes defensive organisation, og blik for deres omstillinger, der er deres primære våben.

Trods fokusset inden kampstarten måtte St. Restrup IF sande, at det netop var en opstilling der efter 10 spilminutter, der bragte Nørhalne foran 1-0. Få øjeblikke senere bragte Christian Montoya St. Restrup IF tilbage på sporet, da Patrick Lindberg spillede ham fri til sin 1-1 scoring. Efter 20 minutter sendte Benjamin Ajero et frispark afsted, som Nørhalne-målmanden halvklarede. Patrick Lindberg var først over riposten, og headede bolden i mål til 1-2. Dette var også stillingen ved pausen.

Anden halvlegs første 25 minutter var en kedelig affære uden de store målchancer. Efter 78 minutter fik Nørhalne udlignet til 2-2. Med to minutter tilbage af den ordinære spilletid, bragede Benjamin Ajero frem til Christian Montoya. Christian Montoya tog bolden med med låret, og flugtede bolden i mål, over den fremadstormende Nørhalne-målmand til slutcifrene; 2-3 til St. Restrup IF.

St. Restrup IF indtager med 18 points for 8 kampe fortsat en aktuel 2. plads i tabellen, ét point efter Vejgaard og ét point foran Aalborg KFUM.

Holdet spiller sin næste kamp lørdag eftermiddag på hjemmebane mod NUBI.