HÅNDBOLD - Serie 1, damer

Nibe HK - Støvring Håndbold: 20-21 (11-11)

Mål for Nibe: Anne Sofie Jensen 6 mål, Christina Bruun 3 og Anne Baand hver 3 mål, Caroline Abildgaard 2, Sarah Bach 2, Sofie Klitgaard 2, og Camilla Carlsen hver 2 mål

Søndag aften tog Nibe Håndboldklubs bedste damer imod topholdet fra Støvring.

– Vi var opsatte på at give Støvring kamp til stregen, og vi havde brug for at vise at vi kan mere end det spil vi leverede i vores kamp mod Svenstrup i sidste weekend. Pigerne var klar i dag, og der var fuld koncentration på opgaven, siger holdets træner Annette Jensen til Nibe Avis.

1. halvleg var tæt hele vejen, og der stod 11-11 ved pausen.

Holdet kom skidt ud til 2. halvleg og kom bagud med fem mål. Pigerne fightede flot videre og hjemmeholdet formåede at hente Støvring igen. Desværre fik dommerne stor indflydelse på kampens resultat og Nibe tabte knebent 20-21.

Holdets gode indstilling til kampen og vilje til at vinde tager vi med i resten af sæsonen, men efter som vi kun har en sejr er det ved at se svært ud for os i puljen, lyder det afslutningsvis fra Annette Jensen.