Der var fyldt til sidste sidde- og ståplads i Nibe Idræts- & KulturCenter, da Nibe Gymnastikforening lørdag sluttede sæsonen af med den årlige opvisning af gymnasternes træning efter vintersæsonen.

Efter en festlig indmarch af alle deltagerne og velkomst til publikum, indtog de yngste gulvet og sammen med forældrene så man den glæde, de små udstrålede.

De mindste blev efterfulgt af »Bjørnebanden« – de 3-5 årige, »Hoppetroldene« i alderen 0. - 2. klasse, »Rytmisk gymnastik og dans« (5 - 7 år), og endelig »Springmix« med børn i alderen fra 3. klasse og opefter.

Inden gymnaster fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole viste deres kunnen, fik publikum prøver på hvad holdet med »Hip-Hop og Showdance« har lært i vinterens løb.

Opvisningen sluttede med uddeling af gaver mv. til vinterens instruktører. 

Se ekstra glimt fra opvisningen:

wNibe-Gymforeningopvisningfaner7915
wNibe-Gymforeningopvisningparaply7973-kopi
wNibe-Gymforeningopvisningsma7933
wNibe-GymforeningopvisningHCI8144-kopi