Her i Kristi Himmelfarts dagene er aflyste kampe og et par nederlag med til at tegne billedet af Nibe Boldklubs senior fodbold.

Kvindeholdet i Jyllandsserien, pigeholdet i U15 Liga 1a og klubbens herrer i serier 4 alene er om at hente en smule trøst.

Serie 1, herrer
Status er nemlig, at Nibe Boldklubs herrer i serie 1 torsdag tabte med 5-2 på udebane til Storvorde/Sejlflod, og holdet har stadig det første point til gode efter 7 kampe. Holdets kamp søndag mod Støvring IF er udsat, idet Nibes spillere måske har været i kontakt med en covid-19 positiv spiller fra Storvorde/Sejlflod i seneste kamp.

Serie 4, herrer
Nibe Boldklubs andethold i serie 4 fejrer fortsat triumfer og ligger øverst i tabellen - blandt 3 hold med lige mange points (13). Holdet spiller søndag mod Nøvling på Nibe Stadion.

Jyllandsserien kvinder
Nibe Boldklubs bedste kvindehold i Jyllandsserien tabte onsdag med 0-2 til Aalborg Freja (billedet øverst) – men holdet har pt. en placering midt i rækken.
Holdets kamp lørdag er udsat, da dagens modstander Dybvad er ramt af corona-virus.
Holdet spiller 27. maj sin næste pokalkamp mod Aars IK. Kampen spilles på Sondrup Park i Aars.

U15 piger, liga 1a
Nibe Boldklubs stolthed i ungdomsrækkerne er fortsat U15 pigerne i Liga 1a. Holdet er kommet i meget skrapt selskab, men fik torsdag sin kamp mod Kolind/Midtdjurs udsat – og holdets næste ligakamp er dermed 22. maj mod Team Odense Q.
U15 pigerne står samtidig overfor den måske største udfordring hidtil, idet de 1. juni er kvalificeret til at spille den jyske Pokalfinale.
Modstanderen her er Lyseng, som holdet for nylig tabte til på hjemmebanen i Nibe.