FODBOLD - U16 drenge Liga 2

Hinnerup - Nibe: 4-5 (1-2)

Nibe Boldklubs U16 drenge sikrede lørdag aften den 2. plads, som de hele efterårssæsonen har stræbt efter. Det blev sikret med en 5-4 sejr i Hinnerup. 

Kampen startede skidt for Nibe med en Hinnerup scoring efter blot 3 minutter. Kort tid efter brændte Hinnerup et straffespark og derfra overtog Nibe mere og mere spillet. De sidste 10 minutter inden pausen kom Nibe foran 2-1 efter at have erobret overtaget i spillet. 

 I 2. halvleg sad Nibe på det meste af spillet, og da der manglede 5 minutter af kampen førte Nibe 5-2. Forkerte beslutninger, ubeslutsomhed og personlige fejl hos Nibe drengene gjorde at der 3 minutter før sidste fløjt pludseligt stod 5-4 og kampen kunne pludselig have vippet over til et uafgjort resultat men sådan gik det heldigvis ikke, drengene vandt fortjent 5-4.

 Kampens resultat viser ikke hvor meget bedre Nibe var end Hinnerup, vi havde adskillige chancer til flere mål som kunne have gjort sejren større. Vi spillede i perioder Hinnerup ud af banen og lavede flere flotte gennemspillede mål som var de planlagt ud fra fodboldens ABC. Men afslutningen er ærgerligt for det viser også hvor meget fokus og koncentration kan betyde på dette niveau og dermed hvor kort afstand der kan være fra succes til fiasko, siger dengenes træner, Finn Pilgaard til Nibe Avis.

Når det er et flot resultat at slutte nr. 2 i liga 2 skyldes det, at Hjørring IF indtil nu kun har tabt en kamp, nemlig til Nibe drengene, resten har de vundet suverænt. Nibe drengene har slået alle hold i puljen i mindst en kamp men altså også indtil videre haft to nederlag. Sæsonens sidste kamp bliver på søndag 14/11, hvor VSK fra Aarhus kommer på besøg.