- Tirsdag, 11. januar 2022
HÅNDBOLD – Santander Cup pokalturnering, 4. runde
Nibe HK - Elitesport Vendsyssel: 28-46
Normalt kunne 28 mål i en håndboldklamp være nok til at vinde – men mod et hold fra selv den nedre del af først division, får de fleste hold fra lavere rækker problemer, og det var også forventningen fra trup og træner, selv om Nibes drenge kæmpede bravt.
Publikum i Nibe Idræts- & KulturCenter fik samtidig en håndbold oplevelse som optakt til landsholdets EM-tur i Tyskland.









