Fredag aften tog Nibe HK 3 div herrer imod Nordthy i kampen om 1 pladsen i 3 div.

HÅNDBOLD: 3. division, herrer

Nibe HK - Nordthy HK: 27-24 (15-14)

Mål for Nibe: Mikkel Høj 7, Frederik Skak 6, Mads Krogh 4, Henrik Jensen-Lasse Roed og Jeppe Juul alle 2 mål, Frederik Dahl- Andreas Brunsgaard Gustav Hess og Nicolai Emborg alle 1 mål

Det blev en kamp, der startede som den gjorde i den omvendte kamp i Nordthy, for da der var spillet 3 minutter var Nibe bagud med 0-3.

Nibes træner Mogens Roed:  – vi fik slet ikke taget højde på deres dygtige skytter, men vi kom heldigvis hurtigt med i kampen, og efter 15 minutter var vi foran 7-6, i starten var det meget enkeltmands spil, og det går ikke mod et stærkt Nordthy hold. Vi fik efterhånden mere styr på vores angrebsspil, og fik vores nye aftaler i spil, og det gjorde at vi gik til pause med en 15-14 føring.

Mogens Roed fortsætter:
I pausen var der fokus på, at vi stod lidt mere kompakt i 4 blokken, og vi skulle få lavet flere spilstop, og det lykkedes til fulde, da vi holder Nordthy nede på 2 mål de første 15 min af 2 halvleg. I målet stod Mathias  Engholm den bedste kamp i sæsonen, og havde igennem kampen mange flotte redninger, og nåede 20 redninger. Vi trækker fra og er efter 20 minutters spil foran med 23-18, og kører en forholdsvis sikker sejr i land på 27-24, i en kamp med højt tempo, og igen kommer vores bredde os til gode. Skal der fremhæves nogen ud over Mathias, så gør Mikkel Høj og Frederik Skak det rigtigt godt.

Næste kamp er allerede nu på Torsdag, hvor vi skal spille lokalopgør i Suldrup kl 20.45, så vi håber at der er mange der vil tage turen til Suldrup og støtte os, slutter Nibes træner.

Gustav Hess klar til at droppe bolder til Mads Krogh nederst i billedet.