Kirstine Kærsgaard i en af sine utallige nærkampe, som hun vandt næsten hver gang.

Fra venstre, bagest: Anette Bloch, Christine Knudsen, Christine Østergaard Jespersen, Sarah Danner, Marie Liberati, Julie Gregersen, Kristina Holm, Per Kjær. Fra venstre, forrest: Emilie Kjærsgaard, Camilla Andersen, Hannah Mortensen, Anne Kjelde, Kirstine Kærsgaard, Alberte Frendrup, Lone Lohse, og den lille Maskot Lasse Lohse.

FODBOLD - damer serie 2

NIBE - AaB: 1-0 (0-0)

Mål for Nibe: Hannah Mortensen

Nibe spillede en god kamp i dette topopgør i serie 2, og holdet kom frem til 3 gode chancer inden for de første 15 minutter. AaB kommer kun til bolden så meget som hjemmeholdet tillader, så Nibe styrer spillet. I løbet af de næste 20 minutter kom hjemmeholdet frem til 5 temmelig store chancer, men det er som om holdet lige manglede det sidste for at score. Spillerne holdt lige en postgang for meget på bolden inden afslutningerne kom.
AaB kom i løbet af 1. halveg frem til 4 afslutninger på mål, og den ene så kvalificeret, at Nibe kan være glade for, at keeper Lone Lohse var klar med en rigtig god redning. Første halvleg ender 0-0.

Nibe fik i 2. halvleg medvind, og det gjorde også, at holdet kom længere frem og spiller endnu mere på AaB's banehalvdel.
– Inden for de første 20 minutter var Nibe igennem til 4 afslutninger, men manglede stadig lige det sidste, og i den anden ende havde keeper Lone Lohse disket op med endnu en super redning. Efter 23 minutter spillede hjemmeholdet bolden rigtigt godt og hurtigt op af banen, og efter en god tværaflevering og en afslutning på stolpen scorede Hannah Mortensen til 1-0. Resten af kampen bølgede lidt frem og tilbage, og Nibe kom tæt på mange gange og fik annulleret et mål, da dommeren mente der var frispark. I den anden ende måtte Nibes keeper frem med yderligere 2 gode redninger, men Nibe vandt fortjent 1-0, og ligger nu alene i front i puljen, konstaterer træner Per Kjær.