Det begyndte i efteråret med en produktion af udskårne græskar-hoveder, som børnene i Nibe Skoles DUS2 ordning leverede til beboerne på Solsidecentret i Nibe. Fredag kunne børnene så levere en imponerende mængde julepynt.

Børnene på Nibe Skole, der i skoletiden går i 3. og 4. klasse, har i fritidsordningen DUS2 været meget aktive for at kunne glæde de ældre på Solsidecentret i Nibe.

– Nogle af os har oldeforældre, som bor på plejehjemmet, og vi ved derfra, hvor glade beboerne kan blive for at få noget ekstra julepynt, forklarer børnene, da Nibe Avis møder dem foran Solsidecentret, hvor de kunne aflevere den imponeredende mængde julepynt og som tak  fik børnene en slikpose.

– Vi lavede græskar til pleje- hjemmet op til Halloween. Nogle af børnene syntes det var så dejlig at se, hvor glade beboerne blev og spurgte pædagogerne Gitte Bak Pedersen og Maria Gaardbo om ikke de kunne lave noget til dem igen – selvfølgelig skulle vi det, lyder det fra Maria.

På Solsidecentret var Ib Knudsen og Else Esmarh sammen med personale og plejehjemmets leder Åse Simonsen klar til at modtage, og de udtrykte stor taknemmelighed for pynten.

w4DUS2-brnjulepynt-til-Solsidecentret2688
w3DUS2-brnjulepynt-til-Solsidecentret2725
w2DUS2-brnjulepynt-til-Solsidecentret2708