I denne tid med restriktioner er det blot helt naturligt, at medlemmerne i Nibe og Omegns Jagtforening holder sig i det fri med aktivitet.

– Nok har vi i Nibe og Omegns Jagtforening et fint og velindrettet klubhus, men det er jo den udendørs sport, der driver os, forklarer foreningens formand Peter M. Knudsen.

Derfor falder det ikke helt unaturligt, at vi har indledt sæsonen for flugtskydning, hvor mellem 30 og 40 skytter hver uge tager en runde – og foreningens jagthornsblæsere er ligeledes gået i gang med at øve; ligeledes udendørs.

– Ganske vist savner vi som alle andre, at vi efter skydning, jagthorns-trut og andre aktiviteter kan samles til en »halvleg«, hvor de muntre historier og anden social kontakt kan dyrkes.

Det samme gælder foreningens generalforsamling, som for tiden er udsat.

Men i mellemtiden glæder vi os så over, at vi er i gang med en aktiv udendørs sæson, hvor de fleste aktiviteter trods alt kan gennemføres, omend med restriktioner, slutter Peter M. Knudsen.

Jagthornsblæserne – øver sig udendørs i denne tid.