For 15. gang blev der i december 2021 afholdt Julekoncert i Nibe Kirke, og igen var der fire parter, der stod sammen som initiativtagere.

Nibe-Vokslev Menighedsråd, Nibe Festival Fonden, Nibe Handelsforening og Kulturelt Samråd i Nibe havde som tidligere hver doneret 5000 kr. til opstart af Julekoncerten. Hertil kommer salget af billetter og naturligvis de udgifter, der skal fratrækkes, inden der fremkommer et overskud.

Igen i år er Hospice Vangen, Nørresundby, Solsidecentrets Venner og Kræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital blevet betænkt med hhv. 6.250 kr., 12.500 kr. og 6.250 kr., af overskuddet, som repræsentanter for de tre institutioner var mødt frem på Solsidecentret i Nibe for at modtage. Overrækkelsen skete i forbindelse med et arrangement, hvor også pårørende til plejehjemmets beboere var inviteret.

På »Vangen« er der et ønske om at plante frugttræer på institutionens område, på universitetshospitalets kræftafde-

ling tænker man at  forny noget af kunsten i rum og på vægge, og Solsidecentrets Venner bruger penge på bl.a.  musikalske arrangementer og ture uf af huset, i det omfang der er personale og økonomi

til det. Alle tre institutioner anvender donationen til adspredelse og glæde for hver sine beboere / patienter.

Komiteen oplyste ved samme lejlighed, at dette års artist bliver sangeren Kurt Ravn.