FODBOLD – Serie 3, herrer

AaB - St. Restrup IF: 0-4 (0-2)

Målscorer: 0-1: Adi Salahovic, 0-2, 0-3: Christian Montoya, 0-4: Emil Fisker

St. Restrup IF har haft en imponerende sæson i serie 3, og deres sejrsrække skulle de mod AaB på udebane søndag følge op på, for ikke at lukke Nordens Paris tilbage i kampen om førstepladsen i puljen.

St. Restrup IF startede kampen afventende med fokus på deres defensive del af spillet. Efter 20 minutter fik de mere fat i opgøret, og her viste Adi Salahovic endnu en gang prøver på sit farlige højreben. Fra 25 meters afstand hamrede han bolden op i det ene målhjørne til 0-1. Ja, AaB-målmanden nåede dårligt nok at reagere på det hårde spark, før han skulle hente bolden ud af netmaskerne. AaB fik i halvlegens sidste minutter en stor chance, som de misbrugte. Det efterfølgende angreb blev St. Restrup IF’s måltyv Christian Montoya sendt alene af sted mod AaB-målet. Her viste han sig usvigelig sikker, og sparkede bolden i mål til pauseresultatet 0-2.

Anden halvleg bibeholdt St. Restrup IF overtaget i opgøret. AaB-holdet var kun sjældne gæster i St. Restrups målfelt. Christian Montoya afgjorde kampen, da han efter 65 minutter flot lobbede bolden over AaB-målmanden, og sendte bolden i mål til 0-3. Efter 80 minutter spillede Jens Holt flot Emil Fisker fri i AaB’s målfelt. Emil snød først en spiller, og så endnu en, hvor efter han i bedste Laudrup-stil lobbede bolden over den fremadstormende AaB-målmand og i mål til 0-4. Hvilket mål! 0-4 blev også kampens resultat.

Med sejren over AaB har St. Restrup IF mulighed for kommende lørdag at vinde serie 3-rækken, og spille sig op i serie 2. St. Restrup-træner Michel Valdemar opfordrer derfor alle klubbens tilhængere, medlemmer og andre med fodboldblod i årerne til at komme på Frejlev Stadion og støtte holdet til minimum ét point, som vil sikre holdet og klubben en oprykning til den kommende sæsons serie 2.