FODBOLD - serie 1, herrer

Nibe – Gundersted 2-1

Målscorer : Nikolaj Kjelder og Gabriel Rask Martinez
Gule kort : Andreas Bødker og Jesper Kristensen
Rødt kort : Henrik Bruun

Nibe skulle revanchere sidste uges afklapsning i Skive. Denne gang skulle det gå ud over lokalrivalerne fra Gundersted.

Gundersted vandt deres første kamp, fortjent 2-1 over Thisted.

Nibe havde atter Gabriel og Nikolaj Kjelder med i truppen, de erstattede den langtidsskadede Nicolai Nielsen og den unge Niclas Hansen.

Hjemmeholdet startede bedst, hvor Gabriel lå på den centrale og styrede spillet, godt hjulpet af hans evige følgesvend, Gustav Sløk og den rutinerede Nikolaj KS.

Niclas Schunck kom frem til et par store chancer, men den ellers så træfsikre angriber manglede skarpheden i situationer.

Gundersted begyndt at vise tænder, og især deres højre side begyndte at blive farlige.

Henrik Bruun får et direkte rødt kort, efter hjælp fra linjedommeren og en meget medlevende Gundersted fanskare. Efter en nærkamp falder en Gunderstedspiller til jorden sammen med Bruun, da Bruun rejser sig igen, har linjedommeren set noget som får ham til at tage kontakt til dommeren. Direkte rødt til den spillende træner.

Kasper Jørgensen bliver skiftet ind og Andreas Corfitz, må tage en for holdet og lade sig udskifte i en taktisk udskiftning.

I de døende minutter af 1.halvleg dribler Gustav sig igennem og spiller Nikolaj Kjelder fri med ryggen til mål, den brølstærke KS holder 2-3 spiller væk og scorer frækt med hælen.

2.halvleg er ikke mere end 2 min gammel da en Gunderstedspiller blokerer bolden med hånden i feltet og får et gult kort. Men denne gang ser førnævnte linjedommer ikke om forseelsen sker 1 meter inde i feltet, så dommeren dømmer fejlagtigt frispark på kanten af feltet. Efter et længere taktisk oplæg om dødbolde, er aftalerne på plads. Gabriel Martinez skal sparke. Bolden bliver sendt helt, som i helt op i fjerneste målhjørne, til stor jubel for hele stadion. Et mål der sender tankerne tilbage til da Gabriels  far, legenden Angel Martinez var en flittig målsluger i den grønne Nibetrøje.

Herefter kom Gundersted mere og mere med i kampen, men deres største chancer var indlæg i feltet og dem fik Anders Lassen og Kasper Jørgensen afvist sammen med resten af holdet.

Gæsterne reducerede til 2-1 med 10 min igen, mens Nibe var yderligere en mand i undertal, da Andreas Bødker bliver præsenteret for det gule kort. Jesper Kristensen får ligeledes et gult kort i de døende minutter. Så resten af kampen blev yderst nervepirrende, men stillingen holdt og Nibe er på tavlen med de 3 point.

Nibes scoring til 2-0.