FODBOLD - serie 2, herrer

Nibe - IK Aars: 0-1 (0-0)

Nibeholdet tog søndag imod Aars, som man også tabte første opgør til. En sejr ville betyde, at de ville bytte plads med Aars og sende dem under den stribede linje i tabellen, hvilket betyder man som hold den 13. november skal ud at spille om at blive i Serie 2.

Samtidig ville Nibe lave afstand til Støvring under stregen men sådan skulle det desværre ikke gå. Hjemmeholdet har været hårdt ramt af skader her mod slutningen af sæsonen og langt de fleste har ikke været til fodbold siden sidste onsdag ude mod Suldrup.

Kampen igennem var Nibe dog i store perioder det bedste hold, som også kom frem til flest chancer, dog uden de var store. Bertil Lasthein var tæt på efter indlæg fra Simon Sørensen men det lykkedes ikke for den ellers så farlige angriber. Med 20 minutter igen fik Christian Lohse det gule kort, hvilket betød der skulle bruges flere kræfter sidst i kampen. Langt inde i overtiden skete der det som holdet har prøvet alt for tit. Masser af klumpspil resulterede i et kampens sidste spark blev i Aars´ favør, hvorefter Nibenitterne kunne sidde tavse og skuffede inde i omklædningsrummet efter kampen.

Aars´ træner sagde efter kampen: »Det burde vist have endt uafgjort. Det havde været mere fair«.

Nibe har nu to finaler tilbage, da Hornum venter lørdag den 23/10 kl. 15.00 på udebane før det kan resultere i en afgørende kamp hjemme mod Støvring i efterårets sidste kamp. Holdet håber så mange som muligt vil komme og støtte de resterende kampe og være med til at bære holdet frem mod sejre, lyder det fra holdets assistenttræner Allan Nicolajsen.