Stærk slutspurt af Nibe var ikke nok

FODBOLD, serie 1

Nibe B - Løgstør IF: 1-2 (0-2)

Målscorer Nibe: Jakob Rise

Gult kort: Gustav Hess

Fredag aften var der endnu engang et stort publikum til at støtte serie 1 i jagten på overlevelse.  Der blev serveret stadionplatter i stride strømme, både til hjemmepublikummet og de tilrejsende fra muslingebyen.

Kampen kunne deles op i to forskellige halvege. Løgstør sad i 1.halveg på det meste, godt orkestreret af Morten Rokkedal og Jesper Frederiksen. Nibe blev halvlegen igennem presset langt tilbage, da Løgstør slog den ene flotte aflevering efter den anden ned i Nibes bagrum. Forsvaret og midtbanen kæmpede dog bravt i de første 25 minutter. Herefter fik Nibe en smule fat, hvor Viktor Pilgaard, Hess og Gustav Sløk havde halve chancer. Men de 10 minutter i teten blev vendt på en kontra. En dyb aflevering af Jesper Frederiksen ender i et frispark lige udenfor feltet og fra den afstand føltes det næsten som et straffe til Løgstør, da Jesper Frederiksens sparketeknik ofte ender i mål fra den distance. Anders Lund stod en smule fejlplaceret og Jesper Frederiksen sparkede den flot ind helt nede ved stolpen.
Nibe var rystet og Løgstør fik fornyet energi. Kort efter gjorde de det også til 2-0 og så virkede kampen afgjort.

Situationen ved Løgstørs mål, hvor Nibes spillere forstenede og ikke stod optimalt placeret.

Der blev talt med store bogstaver i pausen fra Allan Nicolajsen og anfører Gustav Sløk. Der skulle lægges mere i duellerne, spilles med mere selvtillid og udvises tro på egne evner. Gustav Sløk gik forrest, da han allerede efter 2 minutter gik ind i to herretacklinger i træk og fik blodnæse. Så var Nibe i gang. Nibe pressede på fra start, men efter 10 minutter fik Hess det gule kort, hvilket burde have slået pusten ud af hjemmeholdet. Der blev dog lavet en taktisk ændring. Ind skulle Niels Rise, som fik instrukser på at søge rum og holde i bolden. Han skulle blot bruge to minutetr på at komme i scene. En flot vending på en modstander og en endnu skarpere aflevering imellem Løgstørs kæder fandt han en fremadstormende brormand i Jakob, som flot afdriblede en modstander inden han lavede tunnel på den anden og prikkede bolden over målmanden. Et virkelig flot mål og i øvrigt Jakobs første seniormål og ligeledes et flot øjeblik, da Niels har siddet ude i et år grundet en brækket fod.

Resten af halvlegen pressede Nibe på og havde flere chancer. Niels Rise havde en afslutning fra distancen, som keeperen flot reddede, hvorefter Hess kunne følge op. Han taber dog et skridt og den store chance røg ud i sandet. Løgstør kæmpede sejren hjem. Nibe var dog også enige om, at 2. halvleg skulle tages med til det livsvigtige opgør næste lørdag på Store Kampdag kl. 16.00.