- mandag, 4. marts 2024
HÅNDBOLD: 3. division, herrer
Nibe - Tornby 29-34 (16-16)
Nibes træner fortæller her om seneste hjemmekamp for det bedste seniorhold i Nibe HK:
Hjemmekamp mod rækkens bedste hold, det vidste vi godt ville blive en svær opgave. Dog har vi ofte spillet tætte kampe mod Tornby, så vi troede på det.
Vi har døjet rigtig meget med skader og haft en lang pause uden sammenhængende træning. Det var tydeligt at vi lige skulle finde hinanden i de normale roller igen.
Og desværre blev det også afgørende i 2. halvleg, da vi gik døde for kræfter i slutfasen.
Vi startede med at presse Tornby godt med fine aktioner i forsvaret, hvor Mads Krogh lå fremme i 5-1 forsvar og Henrik Jensen havde godt styr på deres gode ventre back.
Her bød Fredrik Dahl også flot ind med gode aktioner, både i forsvaret og som sikker afslutter fra fløjen.
Vi burde have gået til pause med en føring på 2-3 mål, men dummer os desværre i det sidste minut og blev straffet for det.
Efter pausen skulle vi lige finde rytmen igen og vi savnede lidt succes i forsvaret og nogle redninger når vi lykkes med at presse Tornby.
Men vi kunne stadig score forholdvis nemt i den anden ende.
Som nævnt lød vi desværre tør for kræfter og det blev tydeligt i det sidste kvarter, hvor Tornby fik en del nemme redninger og kunne løbe kontra.
Denne fase blev afgørende for kampen og viser også at Tornby er et tophold, hvor man skal præstere i 60 minutter for at slå dem.