Dagene omkring Grundlovsdag er altid garanti for ekstra aktivitet omkring Halkær Kro – og igen i år er det som altid Halkær Festival, der dominerer.

Den tre dage lange festival byder igen på et stort og meget varieret program, der kan opleves ”partout” over alle dage, eller lejlighedsvis den enkelte dag eller med enkelte programpunkter.

Fredagen, som også er Grundlovsdag og dermed fridag for mange mennesker, indledes med morgenbuffet og morgensang, efterfulgt af muligheden for at komme nærmere på naturen. Det kan ske ved ”Smag på køkkenhaven” eller ved at leje noget af kroens udstyr til outdoor oplevelser.

Ingen Grundlovsdag uden en grundlovstale, og her er det Bengt Holst, som er tidligere direktør i Københavns Zoo. Bengt Holst deltager aktivt i den løbende natursynsdebat med målet at få en nuanceret debat om vores forhold til naturen og på lang sigt at få bevaret den mangfoldighed, der er i naturen: – Uden naturen har vi ingen fremtid. Bengt Holst er formand i Det Dyreetiske Råd og bestyrelsesformand i Den Danske Naturfond.

Resten af fredagen kan man forlyste sig med aktiviteter i og omkring krostuen, madsalen og koncertsalen.

Lørdag indledes som fredag med morgenbuffet og morgensang – efterfulgt af et foredrag ved Morten D. D. Hansen, som er er uddannet biolog og har i mange år været en hyppigt anvendt formidler af den danske natur i radioen såvel som på fjernsyn.

Børnene har lørdag deres aget krea-værksted, og i koncertsalen spænder aktiviteterne fra yoga, over danse workshop til koncerter. De mere kulturelle oplevelser lægges i gennem whiskysmagning og en midnats nattergale-vandring.

Søndag er for mange sikkert til en mere afslappet deltagelse i aktiviteterne samt afsluttende koncerter. / JS