Med den traditionelle børnekoncert på Blå Scene blev årets Nibe Festival onsdag formiddag skudt i gang.

Børnene i de lokale DUS-ordninger var på tæerne og havde indøvet musik og sang fra deres idolers repertoire, og én efter én var grupperne på scenen foran et højspændt publikum af de øvrige børn i institutionerne, dagplejere med børn, forældre og bedsteforældre m.fl.

Afslutningsvis gav børnenes ven Ole Kibsgaard koncert – og så var årets Nibe Festival slået i gang.

Ole Kibsgaard fulgte op på børnenes indslag og gav sin egen koncert.