Læserbrev af Allan Grutt Hansen 12.10.2023

Regeringen har netop udpeget 32 egnede områder i Danmark til opstilling af energiparker. Nørrekær Enge Vindmøllepark II med potentielle 40 stk. 180 meter høje landvindmøller planlagt placeret midt i mellem Løgstør og Nibe er IKKE en af de udpegede områder. Regeringens definition på en energipark er en årlig elproduktion fra vedvarende energi på mindst 100 millioner kilowatt-timer, som svarer til mindst 6 stk. 150 meter høje landvindmøller.

5 energiparker
I vikingeborgen Aggersborgs visuelle sigtelinjer er der p.t. placeret høje landvindmøller svarende til hele 5 energiparker. Se nedenstående billeder. Med Thorup Slettens 18 stk. 150 meter høje landvindmøller svarer dette således helt nøjagtigt til en grøn elproduktion fra 3 energiparker. Nørrekær Enge I´s 13 stk. 125 meter høje landvindmøllers årlige grønne elproduktion på 120 millioner kilowatt-timer og forholdsmæssig med de 5 stk. 125 meter høje Drøstrup landvindmøller svarer dette til yderligere 2 energiparker.

Nørrekær Enge Vindmøllepark II med potentielle 40 stk. 180 meter høje landvindmøller får en årlig grøn elproduktion på 900 millioner kilowatt-timer svarende til nøjagtig hele 9 energiparker.

Aggersborg på UNESCO´s verdensarvsliste med 14 energiparker omkring sig
Vi vil i så fald i Aggersborgs visuelle sigtelinjer opnå at have hele 14 energiparker med 76 stk. høje landvindmøller. Det er én landvindmølle mindre end de 77 stk., nu nedrevne under 25 meter høje landvindmøller, der var opsat i forvejen i 1981 i Nørrekær Enge som på daværende tidspunkt var Danmarks største vindmøllepark, svarende til en halv energiparks grønne årlige elproduktion i vore dage. På Aggersborgs ansøgnings indgangsbillede som luftfoto fra før 2009 om at komme på UNESCOs verdensarvsliste fremgår disse 77 oprindelige landvindmøller. Kravet fra UNESCOs side er, at der ikke må være vindmøller eller lignende, der er over 25 meter høje fra verdensarvsstedets visuelle sigtelinjer indenfor en nærmere defineret fjernbufferzone.

Hvis man er i tvivl om, hvad Nørrekær Enge II´s kommende 40 stk. 180 meter høje (næsten 2/3 af Eiffeltårnets højde) vil få for Aggersborgs visuelle sigtelinjer, kan man jo selv prøve at stille sig op på Aggersborgs østlige ringvold og kigge over (og heroppe) på de nuværende Nørrekær Enge I´s 13 stk. 125 meter høje landvindmøller – og forestille sig (i forvejen stående heroppe i højden fra vikingeborgen), hvad de yderligere 40 stk. 180 meter høje landvindmøller vil få, faktisk i dobbelt visuel effekt heroppe fra, i forhold til de nuværende høje landvindmøller – og ikke mindst af visuel effekt i vinkelret retning ind i Nørrekær Enge som et ”bjerg” eller en stor samlet klump af hvirvlende kæmpe høje landvindmøller…

Hybris
Hovmod. Det er, hvad man begår, hvis man opstiller Nørrekær Enge II lige udenfor Aggersborgs definerede og overfor UNESCO´s nu godkendte, visuelle fjernbufferzone, og måske allerede har begået ved at tillade 14 af de 18 stk. Thorup Sletten at være indenfor Aggersborgs visuelle fjernbufferzone. Oprindelig i 2017 var kommuneplantillægget kun på 7 stk. høje landvindmøller i Thorup Sletten indenfor den kommende visuelle fjernbufferzone fra Aggersborg. Thorup Sletten og Nørrekær Enge II ligger hhv. i nordvestlig og østlig retning fra Aggersborg. Præmissen for valget af den sydlige retning af den nuværende og godkendte visuelle fjernbufferzone fra Aggersborg er uvis, fordi hvis vi kigger på det historisk i vikingetiden var fjorden lukket i sydlig retning men netop åben både i vestlig, nordvestlig og østlig retning.

Det er i krig som i kærlighed: man kan ikke spille på to heste samtidigt. Enten satser man på den potentielle turismeomsætning i milliarder af kroner, som der blev redegjort for i skåltalerne til Aggersborgs åbningsdag som verdensarv – eller også modtager man de sølle 21 millioner kroner fra vindmølleejerne i engangsudbetaling til grønne formål i kommunen ved at opstille yderligere 40 stk. 180 meter kæmpe høje landvindmøller i Nørrekær Enge. Med blot 60 øre i den rene elpris vil vindmølleejerne selv indtjene en halv milliard kroner om året ved den grønne elproduktion i Nørrekær Enge fra de nye møller. Så spørgsmålet er, om vi skal lade alle disse milliarder af kroner i de kommende mange år komme almenvellet til gode her i Nordjylland fra Aggersborg – eller om vi skal lade dem forblive i Nørrekær Enge på få hænder i vindmølleindustrien…

Andre vigtigere hensyn at tage lige nu
Bordet fanger og det forpligter, hvis man kommer på UNESCO´s verdensarvsliste, som vi nu har været så heldige at komme på med vores eget Aggersborg. Man kan som ny verdensarvsliste indehaver lære noget om, hvordan den af UNESCO kan tages fra én igen med et fingerknips ved at læse om eksemplerne fra Dresden og Liverpool. Det ville da godt nok være ærgerligt for Aggersborg (og de øvrige ringborge), hvis det skulle ske på grund af de kæmpe landvindmøller.

Der er langt vigtigere hensyn at tage til den globale opvarmning og biodiversiteten end energikrisens spørgsmål om endnu flere vindmøller i Nørrekær Enge. Hvis der i forvejen og fortsat bliver udledt mere CO-2 ud fra drænede og kulstofrige lavbundsjorder i Nørrekær Enge end, hvad en energiparks produktion af vedvarende energi kan spare os for af CO-2 udslip – og senest den nu aktuelle, fortsatte udledning af kvælstof i den iltfattige og næsten uddøde fjord – bør man ”gemme” Nørrekær Enges skæbne til den nuværende regerings kommende påtvungne udtagning og ekspropriering af landbrugsjord fra lavbundsområder til naturgenopretning. Hvis ikke det bliver regeringen, som gør det, bliver det EU, som tvinger os.